Arv

Der er fundet en betydelig arvelighed ved funktionelle lidelser. Der er både tale om det man kalder 'genetisk arv' og 'social arv'.

Genetisk arv

Der er en betydelig genetisk årsag til funktionelle lidelser.

Der er lavet undersøgelser med både enæggede og tveæggede tvillinger. Fordelen ved at sammenligne de forskellige slags tvillinger er, at man kan finde ud af, hvor stor betydning gener og arveanlæg har for en given sygdom. Enæggede tvillinger har præcis de samme gener. Tveæggede tvillinger har kun ca. halvdelen af deres gener tilfælles.

Det har vist sig, at der blandt enæggede tvillinger er en større sandsynlighed for, at den ene tvilling får en funktionel lidelse, hvis den anden tvilling har en funktionel lidelse. Denne sandsynlighed er lavere blandt tveæggede tvillinger.

Kompleks
Arveligheden er kompleks. Man arver ikke selve den funktionelle lidelse på den måde, som man fx kan arve blå øjne eller sort hår. Man arver derimod en tendens eller en følsomhed i forhold til at udvikle en funktionel lidelse.

Det betyder, at man sagtens kan gå igennem livet uden at få en funktionel lidelse, på trods af at man har arveanlæg for funktionelle lidelser. Men hvis man udsættes for en eller flere belastende begivenheder, vil man have større tilbøjelighed til at få en funktionel lidelse.

I visse familier ses en ophobning af funktionelle lidelser, og man kan se, at nogle personer er så arveligt belastede, at de har udviklet en funktionel lidelse allerede i barndommen, uden at de har været udsat for ydre belastninger.

Social arv

Ved den sociale arv ser man på de sociale forhold man arver fra det sted, man vokser op.

Man kan se, at belastende sociale forhold kan virke forværrende på en funktionel lidelse. Desuden tyder meget på, at den måde man lærer at håndtere sygdom og symptomer på, kan have en indvirkning på udviklingen af funktionelle lidelser.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.08.2013