Belastninger

En del personer, som får en funktionel lidelse, kan berette om belastninger forud for sygdommen. Men hos andre er der ikke nogen oplagte belastninger.

De hyppigste belastninger er:

  • Sygdom i familien
    Sygdom hos nære slægtninge kan være en udløsende belastning. Erfaringen viser, at der er en overhyppighed af patienter, der har alvorligt eller kronisk syge børn. Syge børn er en stor belastning for de fleste forældre. Det er en situation, hvor det næsten er umuligt at tænke på sine egne grænser, fordi alting handler om barnet. Vi ser ofte, at de funktionelle symptomer først opstår, når barnet er blevet rask, eller når den kroniske sygdom er stabiliseret.
  • Fysisk beskadigelse
    Fysiske skader kan i sig selv være medvirkende til at skubbe til en proces eller udløse en tilstand, hvor kroppen begynder at reagere med funktionelle symptomer. De funktionelle symptomer kan fortsætte og udvikle sig til en egentlig funktionel lidelse. Den fysiske beskadigelse kan fx være et knoglebrud, en hjernerystelse eller en ulykke, hvor man bliver påkørt bagfra i en bil.
  • Sygdomsperiode
    Andre oplever, at den funktionelle lidelse opstår efter en sygdomsperiode, fx efter en virusinfektion. Infektionen kan være den dråbe, der får bægret til at flyde over. Infektionen er med andre ord ikke årsagen, men det kan være infektionen, der har skubbet til den proces, der får kroppen til at udvikle en funktionel lidelse.
  • Arbejdsmæssig stress
    Hos nogle patienter opstår den funktionelle lidelse i forbindelse med arbejdsmæssig belast­ning. I begyndelsen kan nogle personer opleve, at symptomerne bliver mindre, når de holder fri eller har ferie og bliver værre, når de er på arbejde. Mennesker som har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de holder fri eller har ferie, vil somme tider ikke opleve denne bedring.
  • Personlige problemer
    Problemer på det personlige plan kan være en belastning for den enkelte. Der er stor individuel forskel på, hvilke problemer, der føles som en belastning. En flytning kan for den ene være en lettelse, mens det for den anden kan være en belastning. Problemer i par­forholdet, skilsmisse, konflikter med familiemedlemmer, naboer, venner eller kolleger, ensomhed, fyring eller mobning er eksempler på forhold, der kan være medvirkende til at udløse eller forværre en funktionel lidelse.
  • Økonomiske problemer
    For de fleste er det en stor belastning, hvis økonomien ikke kan hænge sammen. Hvis der er usikkerhed omkring familiens økonomiske sikkerhed, vil det oftest medføre bekymringer. Mange patienter med svære funktionelle lidelser oplever usikkerhed omkring sygedagpenge­regler, og nogen bliver fyret på grund af for mange sygedage. Det kan i sig selv forværre den funktionelle lidelse.
  • Krigstraumer
    Efter golfkrigen fik ca. 25% af soldaterne symptomer, som svarer til funktionelle lidelser. Man betegnede det ”Golfkrigssyndromet”. Man fandt ikke nogen fysiske eller organiske årsager til symptomerne. Man mener nu, at der var tale om en funktionel lidelse, som var udløst af den belastning, det var for soldaterne at deltage i krigen.
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 12.12.2012