Internetbehandling

Helbredsangst: Nyt forskningsprojekt

Helbredsangst: Nyt forskningsprojekt

Har du helbredsangst, og har du lyst til at være med i et forskningsprojekt som afprøver et online program til helbredsangst? Så er det måske dig, vi søger.

Baggrund

På afdelingen for Funktionelle Lidelser har vi flere års erfaring med at behandle mennesker med helbredsangst. I andre lande har man gode erfaringer med at behandle helbredsangst via internettet, hvor man som patient ikke møder op på en klinik, men gennemfører behandlingen hjemme hos sig selv via en computer. Denne form for behandling er endnu ikke afprøvet i Danmark, og vi er derfor i gang med at udvikle og afprøve, om behandling af helbredsangst kan foregå via internettet.

Hvem kan være med?

Kan du genkende dig selv i videoen, og svare ’ja’ til flere af nedenstående kendetegn ved Helbredsangst, så er det måske dig, vi søger.

Kendetegn ved helbredsangst:

  • Du har tilbagevendende tanker om at have en alvorlig sygdom.
  • Hvis du hører eller læser om sygdom, kan du hurtigt blive bange for, at du har eller får samme sygdom.
  • Du har stor opmærksomhed på kroppen og dens signaler.
  • Du er optaget af information om sundhed og sygdom.
  • Du er bange for at blive syg af noget, du f.eks. har rørt eller spist.
  • Du er bange for at tage ordineret medicin.
  • Din hverdag og livskvalitet er påvirket af tankerne om sygdom.

Deltagelse i et forskningsprojekt

Forskningsprojektet baserer sig på lodtrækning, hvor halvdelen modtager adgang til et online program med det samme, og den anden halvdel modtager adgang til et online skriftligt diskussionsforum i samme periode. Efter projektperioden tilbydes alle det online program. Du vil skulle besvare 4 længere spørgeskemaer samt 2 korte spørgeskemaer, uanset hvilken gruppe du indgår i.

Hvad indebærer internetprogrammet?

Internetprogrammet er et guidet selvhjælps-program, som bygger på psykologiske principper. Du skal arbejde med programmet hjemme, og samtidig har du mail-kontakt til en behandler i programmet, som hjælper dig undervejs. Programmet har 7 trin, som du arbejder dig igennem over en periode på 12 uger. Indholdet er en blanding af tekst, video-klip og øvelser. Teksterne handler om helbredsangst og redskaber til at håndtere din angst. Video-klippene består af interviews med personer, som har modtaget behandling for helbredsangst. Øvelserne hjælper dig til at træne nye måder at håndtere helbredsangsten på.

Hvem vælger internetprogrammet?

Der kan være flere fordele ved at modtage online hjælp i hjemmet, f.eks. geografisk afstand, familieforhold, arbejde eller studie. Nogen foretrækker selv at kunne vælge, hvornår de vil sætte tid af til programmet. Hos andre kan angsten i sig selv være en forhindring i forhold til at møde op til behandling på en klinik.

Hvad kræver internetprogrammet?

Internetprogrammet kræver samme indsats og prioritering, som al anden psykologisk behandling. Det er ikke et ’quick-fix’, men en ny måde at modtage hjælp på. Du kommer til at arbejde med programmet igennem 12 uger, hvor du både skal kunne sætte tid af til at læse materialet, se videoerne, og i ugens løb lave øvelser, hvor du træner nye måder at håndtere angsten på. Du skal kunne sætte 6-7 timer af ugentligt til at arbejde med programmet. Det kan være både udfordrende og tidskrævende, så det er vigtigt, at du er motiveret for at gøre en indsats.

Hvem kan deltage i forskningsprojektet?

Du behøver ingen henvisning fra din egen læge – men du skal:

  • Opfylde kriterierne for helbredsangst. Dette vurderes ved et video-interview med en af programmets behandlere
  • Have adgang til en computer eller tablet med internetforbindelse og web-kamera
  • Være 18 år gammel og derover
  • Kunne læse, tale og skrive dansk
  • Være bosat i Danmark
  • Give samtykke til deltagelse i projektet
  • Have tid og lyst til at arbejde med programmet 6-7 timer ugentligt i 12 uger

Du kan desværre ikke deltage, hvis du:

  • Har modtaget behandling på afdelingen for Funktionelle Lidelser tidligere
  • Har et misbrug/er afhængig af alkohol, stoffer eller ikke-lægeordineret medicin
  • Har eller har haft en alvorlig diagnosticeret psykisk lidelse såsom autisme, psykose, skizofreni, bipolar affektiv lidelse eller depression med psykotiske symptomer
  • Er gravid på nuværende tidspunkt

Hvis du vil deltage, kan du selv henvende dig

Vil du gerne deltage i forskningsprojektet, kan du selv henvende dig. Det kræver ingen henvisning fra egen læge. Selvhenvendelsen sker digitalt gennem gennem hjemmesiden www.helbredsangst.dk, hvor du logger ind med NemID. Når du logger ind første gang, møder du:

  • Skriftlig deltagerinformation
  • ”Før du beslutter dig” – en folder om dine rettigheder som forsøgsperson
  • Samtykke til indhentning af sundhedsoplysninger
  • Spørgeskema

Når du har selvhenvendt dig, vil du få en invitation via e-boks til en uddybende diagnostisk videosamtale med én af behandlerne i programmet. Mundtlig information gives ved den uddybende samtale. Du beslutter først endeligt, om du vil deltage efter videosamtalen. 

Diagnose

Opfylder du diagnosekriterierne for helbredsangst og kan deltage i projektet, vil dette komme til at fremgå i din sundhedsjournal. Du vælger selv, om vi må oplyse egen læge om din deltagelse. Helbredsangst hedder i det diagnostiske klassifikationssystem, som anvendes i Danmark, ’Hypokonder tilstand’, og vil derfor i journalen betegnes som både helbredsangst og hypokonder tilstand. En diagnose er et hjælperedskab i hospitalsvæsenet. Nogen med helbredsangst er bange for, at diagnosen kan være stigmatiserende og få betydning for deres fremtidige behandling i sundhedsvæsenet. Ingen forskningsdata viser dette. Folk med helbredsangst har samme rettigheder til behandling. Til den uddybende samtale vil du modtage information om diagnosen og har mulighed for at stille spørgsmål.

Kontakt

Hvis du har yderligere spørgsmål til forskningsprojektet, kan du kontakte psykolog Ditte Hoffmann Jensen på Funktionelle Lidelser, telefon 7846 4310 eller på mail dittjese@rm.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Ditte Hoffmann Jensen (psykolog og PhD studerende), Charlotte Rask (overlæge) og Lisbeth Frostholm (ledende psykolog)

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 03.02.2017