Du er her: Funktionelle Lidelser Om Funktionelle Lidelser Hyppige spørgsmål & svar

Hyppige spørgsmål & svar

  1. Hvad er en funktionel lidelse?
    En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt.

  2. Er det en psykisk lidelse?
    Funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller psykiske. Forskning peger på, at den opfattelse er for simpel. Ved funktionelle lidelser spiller både fysiske og psykosociale faktorer en rolle i forskellig grad. Hos nogle patienter udløses sygdommen overvejende af en fysisk belastning (fx infektion eller følge efter trafikuheld), hos andre er det psykosociale forhold, der er dominerende, og hos nogle er der ikke nogen oplagt udløsende årsag.

  3. Hvordan stilles diagnosen?
    Man kan ud fra symptombilledet, lægeundersøgelser og sygehistorie stille diagnosen. Patienter med funktionelle lidelser har ofte været igennem mange undersøgelser for at udelukke andre sygdomme, og patienterne kan få mange forskellige diagnoser. Det skyldes ofte manglende kendskab til funktionelle lidelser.

  4. Er det en moderne vestlig livsstilssygdom?
    Nej. Funktionelle lidelser har altid eksisteret. Man kan finde beskrivelser af funktionelle lidelser fra før vores tidsregning, og de findes i alle kulturer.

  5. Hvor mange har en funktionel lidelse?
    Alle mennesker oplever at have funktionelle symptomer, som går over af sig selv igen, eller som er meget milde. Undersøgelser tyder på, at ca. 6 pct. af befolkningen har en funktionel lidelse, som påvirker erhvervsevnen eller livskvaliteten. Det svarer til ca. 300.000 personer i Danmark.

  6. Kan funktionelle lidelser behandles?
    Ja. Den bedst dokumenterede behandling er på nuværende tidspunkt gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi. Nogen har gavn af medicin. Desuden afprøves andre behandlingsmetoer, fx. mindfulness, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) samt forskellige former for medicin. Nogen kan helbredes. De fleste kan hjælpes til at få en bedre livskvalitet.

  7. Findes der en fuldstændig liste over funktionelle somatiske syndromer, der kan defineres som funktionelle lidelser?
    Nej. Mange patienter med funktionelle lidelser har symptomer fra forskellige organsystemer og er i deres udredningsforløb blevet henvist til forskellige lægefaglige specialer. Mange specialer har på den baggrund udviklet diagnostiske kriterier for de funktionelle somatiske syndromer, som tilhører deres speciale. Det er det, som vi samlet kalder "funktionelle lidelser". Funktionelle Lidelser kan diagnosticeres efter de diagnostiske kriterier, som er beskrevet på hjemmesiden. Der findes således ikke nogen liste over hvilke funktionelle somatiske syndromer, der kan diagnosticeres og behandles som funktionelle lidelser. På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser samarbejder vi med mange forskellige lægelige specialer. Sammen kan vi forhåbentlig øge vores viden om funktionelle lidelser og de forskellige funktionelle somatiske syndromer.

  8. Jeg har læst, at der ikke findes dokumentation for jeres behandling, er det rigtigt?
    Nej. Det er blevet hævdet, at der ikke er videnskabelig evidens og dokumentation for behandlingen af funktionelle lidelser eller den behandling, der foregår på FFL. Det er en påstand, som med jævne mellemrum florerer, på trods af at der findes en ret god evidens og dokumentation for behandlingen. På et dansk universitetshospital er det et krav, at undersøgelsesmetoder og behandlinger skal være dokumenterede, før de tages i klinisk anvendelse. Du kan finde omkring 100 videnskabelige artikler, som er udgået fra FFL. De videnskabelige artikler er offentliggjort i internationale videnskabelige tidsskrifter og har derfor været igennem en uafhængig og streng videnskabelig kontrol. Artiklerne er fuldt ud offentligt tilgængelige. Disse artikler bygger på og henviser til den omfattende internationale forskning, som findes på området. 

  9. Hvorfor er der nogen, som kritiserer funktionelle lidelser?
    Det er et vanskeligt spørgsmål, og vi undrer os faktisk meget over den vedholdende kritik. Fra andre læger, Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber møder vi stor opbakning og interesse, og de patienter, som har været i behandling på FFL, er overvejende glade for behandlingen. Men det er fortsat et relativt nyt forskningsområde og der eksisterer myter, som overvejende er baseret på fordomme og manglende viden, og en del af kritikken gentager netop de fordomme, som forskningen har vist, at der ikke er hold i. Nogle kritikere påstår endda, at Funktionelle Lidelser ikke eksisterer. Men vores erfaring er, at en person, som er blevet syg af en funktionel lidelse, ikke bliver rask af at få at vide, at sygdommen slet ikke eksisterer.

    Funktionelle Lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er fysiske eller psykiske. Det er en meget gammel forestilling, som har dybe rødder i vores kultur. Både forskning og erfaring viser dog, at det i mange tilfælde ikke giver ret meget mening med denne adskillelse.

    Når man ønsker at hjælpe patienter, som er blevet syge af en funktionel lidelse, kommer man ikke ret langt, hvis man forsøger at betragte sygdommen som udelukkende det ene eller det andet. Forskningen viser, at det er nødvendigt at betragte funktionelle lidelser ud fra det vi kalder den bio-psyko-sociale sygdomsmodel.  I denne model inddrages både biologiske, psykologiske, sociale og andre faktorer. Desværre bliver denne tilgang i nogle tilfælde misforstået på den måde, at hvis man ikke betragter en sygdom som værende 100% fysisk, så må det være fordi man forsøger et ”konvertere” den til en 100% psykisk sygdom. Dette er en misforståelse, som ofte fremføres af personer, som af forskellige årsager ikke ønsker, at der forskes i funktionelle lidelser.

    Den vedholdende kritik er et internationalt fænomen, som i udlandet er blevet kaldt ”patientaktivisme”, og som er meget stærkt i fx USA, England og Norge. I disse lande er der eksempler på læger og forskere, som har modtaget dødstrusler, hvis de arbejder med eller udtaler sig positivt om behandlingsmetoder som fx kognitiv terapi og gradueret genoptræning. Modstanden udspringer af den stigmatisering, som patienter med funktionelle lidelser desværre i nogle sammenhænge bliver udsat for. Nogle patientaktivister kæmper imod det, de kalder ”psykiatrisering”, og kæmper for, at der udelukkende forskes i ”biomedicinske” årsagsforklaringer til deres sygdomme. I denne kamp ligger der en stor diskrimination af psykisk sygdom, og kampen er i nogle lande så aggressiv, at fagfolk og forskere bliver afskrækkede og fravælger at beskæftige sig med denne sygdomsgruppe. Det går ud over den store gruppe af patienter med funktionelle lidelser, som gerne vil i relevant behandling. Problemet er i Danmark heldigvis ikke helt så voldsomt som i nogle af vores nabolande.

  10. Jeg har hørt, at I ikke samarbejder med internationale eksperter, er det rigtigt?
    Nej. Der er tale om en misforståelse, som vi gerne vil rette op på. Vi har et bredt og meget frugtbart internationalt samarbejde, og vi anvender netop metoder, som også anvendes i andre lande. Men vi samarbejder udelukkende med læger og afdelinger, som er en del af det etablerede og kontrollerede sundhedsvæsen i de pågældende lande.

    Der findes imidlertid forskellige blodprøver og medicinske behandlinger på uafhængige privatklinikker. Det karakteristiske for disse privatklinikker er, at de ikke er en integreret del af de pågældende landes etablerede sundhedsvæsen, at de benytter sig af udokumenterede behandlingsmetoder, som i nogle tilfælde kan være særdeles dyre for patienterne, og at de ikke udfører kontrolleret forskning. Der er derfor ikke nogen ordentlig videnskabelig dokumentation for, at disse eksperimentelle behandlinger har effekt. Til gengæld kan de ofte fremvise nærmest mirakuløse patienthistorier, som fungerer godt i pressen. Og som overbeviser nogle patienter om, at de skal bruge deres penge på behandlinger, som ikke hverken kontrolleres eller efterprøves videnskabeligt.

    Vi deltager i internationale forskningsprojekter og underviser læger i andre lande i behandling af funktionelle lidelser. Per Fink har været indkaldt som ekspert på området til videnskabelige strategimøder ved bl.a. Oxford University og Cambridge University i England, hvor man har ønsket at styrke indsatsen, og FFL bliver i udlandet fremhævet som en mønsterklinik, som man gerne vil efterligne. Klinikken besøges af udenlandske kollegaer fra velansete universiteter og hospitaler, der gerne vil lære om de metoder, vi anvender.

    Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser følger selvfølgelig med i den forskning, der foregår rundt omkring i verden, og da vi helt grundlæggende ønsker at give vores patienter den bedst mulige behandling, vil vi naturligvis meget hurtigt tage nye dokumenterede metoder i brug.

     

     



     

 

 

 

 

 

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 09.07.2014