Du er her: Funktionelle Lidelser For Fagfolk & Forskere Læger Henvisningsvejledning

Henvisningsvejledning

Udredning og behandling af kronisk funktionel lidelse og helbredsangst


Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser kan tilbyde udredning og behandling af patienter med helbredsangst og kronisk funktionel lidelse. Praktiserende læger, hospitalslæger og psykologer kan henvise direkte til behandling.

Hvem kan henvises?

  1. Patienter med svære kroniske funktionelle lidelser.
  2. Patienter med helbredsangst.

1. Inklusionskriterier for svær kronisk funktionel lidelse:

  • Multiple fysiske symptomer fra mindst 3 forskellige organsystemer, uden sikker medicinsk forklaring.
  • Symptomerne påvirker dagligdagsaktiviteter.
  • Den funktionelle komponent i lidelsen kan klart adskilles fra en evt. veldefineret kronisk somatisk sygdom (KOL, diabetes e.l.).  
  • Tilstanden skal have været til stede i mindst 2 år.
  • Patienten skal være opvokset i Danmark samt kunne forstå, tale, skrive og læse dansk.

Eksklusionskriterier:

  • En akut behandlingskrævende psykiatrisk lidelse eller suicidalfare.
  • Misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer og (ikke lægeordineret) medicin.
  • Aktuel eller tidligere diagnosticeret psykose, mani eller depression med psykotiske symptomer.
  • Graviditet.
  • Patienten må ikke være under udredning for samme problemstilling andetsteds på henvisningstidspunktet.

Yderligere information:

Patienten skal være rimelig diagnostisk afklaret forud for henvisningen og være indforstået med henvisningen.

Vi kan desværre ikke pga. manglende kapacitet modtage genhenvisninger på patienter, der tidligere har været i behandlingsforløb i vores regi. Vi har desuden ikke mulighed for at foretage akut udredning af patienter.

Vi vil gerne, at egen læge har taget og forholdt sig til følgende screeningsprøver på henvisningstidspunktet: Hæmoglobin og trombocytter, væske- og elektrolyt balance, levertal, B-12 vitamin status, HbA1c, D-vitamin status, TSH, fasereaktanter (CRP/SR), Leukocytter.

Såfremt patienten er i opioidbehandling eller behandling med anden afhængighedsskabende medicin, anbefales det, at egen læge påbegynder relevant aftrapning i ventetiden, da det kan have betydning for diagnostikken og patientens udbytte af den behandling, vi vil kunne tilbyde.

Efter skriftligt samtykke fra patienten indhentes egen læges journal og undersøgelsesresultater fra de sidste 2 år, samt yderligere materiale, såfremt egen læges journal ikke er fyldestgørende.

 

2. Inklusionskriterier for helbredsangst:

  • Alder 20-60 år.
  • Tankerne kredser om mistænkt sygdom og er svære at stoppe igen.
  • Bekymring og optagethed af kroppen eller helbredsspørgsmål. Frygt for smitte, forgiftninger eller suggestibilitet, dvs. tilbøjelighed til at frygte, at man får eller har den sygdom, man netop har fået kendskab til.
  • Symptomerne er svært forstyrrende eller griber ind i dagligdagsaktiviteter.
  • Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 2 uger.
  • Patienten skal være opvokset i Danmark samt kunne forstå, læse, tale og skrive dansk.

 Eksklusionskriterier for helbredsangst:

  • En akut behandlingskrævende psykiatrisk lidelse eller suicidalfare.
  • Misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer og (ikke lægeordineret) medicin.
  • Graviditet.
  • Aktuel eller tidligere diagnosticeret psykose, bipolar affektiv sindslidelse eller depression med psykotiske symptomer.

Yderligere information:

Patienten skal være rimelig diagnostisk afklaret forud for henvisningen og være indforstået med henvisningen.

Efter skriftligt samtykke fra patienten indhentes egen læges journal og undersøgelsesresultater fra de sidste 2 år, samt yderligere materiale, såfremt egen læges journal ikke er fyldestgørende.

Udredning

Patienternes sygdomsforløb gennemgås ud fra journalmateriale.
Patienter, der opfylder inklusionskriterierne, bliver herefter indkaldt til undersøgelse. Det tager ca. 2-3 timer og omfatter: neuropsykiatrisk interview (SCAN), evt. blodprøver samt screening ved hjælp af diverse spørgeskemaer.
På baggrund af undersøgelserne vurderes det, om patienten opfylder betingelserne for at deltage i behandlingen. Såfremt patienten ikke kan indgå i behandling, fortsætter denne på vanlig vis hos egen læge og evt. den henvisende hospitalsafdeling.

Patienter med funktionelle anfald/PNES tilbydes behandling

Afdelingen for Funktionelle Lidelser tilbyder udredning og behandling af patienter i alderen 18-65 år med funktionelle anfald, også kaldet psykogene nonepileptiske anfald (PNES).
Der er kapacitet til udredning og behandling, som varetages af læger og psykologer med erfaring indenfor området, til ca. 20-30 pt. om året med PNES.
I løbet af foråret 2017 opstartes et forskningsprojekt, hvor de henviste pt. med diagnosen tilbydes individuel behandling baseret på en af de nyere former for kognitiv adfærdsterapi (emotionsregulerende terapi).

Henvisning kan ske fra neurologiske afdelinger/praktiserende neurologer.

Forud for henvisningen skal der:

Være foretaget neurologisk og kardiologisk udredning for at udelukke epilepsi og anden somatisk årsag til anfaldene, dvs. som minimum: grundig anamnese, neurologisk undersøgelse, EKG, epilepsiblodprøver, MR-cerebrum, standard EEG og video-EEG med anfald/videooptagelser af anfald (alternativt tydelige anfaldskarakteristika, som gør det muligt at afgøre, om anfaldene er funktionelle uden brug af video-EEG).

Hvem kan henvises: 

Patienten skal være indforstået med henvisningen.

Inklusionskriterier:

  • Alder 18-65 år
  • Diagnosticerede funktionelle anfald efter gennemført somatisk udredning
  • Tilstanden skal have været til stede i mindst 6 mdr., og der skal i gennemsnit være mindst 1 månedligt anfald gennem det sidste halve år
  • Anfaldene påvirker patientens livskvalitet og/eller funktionsniveau i dagligdagen, fx i forhold til skolegang/uddannelse/arbejde, fysisk aktivitet, familie og forhold til venner.
  • Patienten kan forstå, tale, skrive og læse dansk

Eksklusionskriterier:

  • Akut behandlingskrævende psykiatrisk lidelse eller selvmordsrisiko
  • Misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer og (ikke lægeordineret) medicin
  • Aktuel eller tidligere diagnosticeret psykose, mani eller depression med psykotiske symptomer
  • Anden psykiatrisk lidelser eller kognitive vanskeligheder, som gør, at psykoterapi ikke er velegnet/kan gennemføres (fx autisme, svær adfærdsforstyrrelse eller svær ADHD, mental retardering)
  • Graviditet
  • Epilepsi eller anden komorbid somatisk/neurologisk lidelse, hvor det er svært at adskille den funktionelle komponent

Såfremt pt. er i antiepileptisk medicinering skal denne udtrappes, med mindre medicinen tages på anden relevant indikation end epilepsi. Dette skal ske i neurologisk regi før opstart af videre udrednings- og behandlingsforløb på Funktionelle Lidelser. I disse tilfælde udfærdiges en fælles koordineringsplan for patientforløbet af ansvarlig læge i neurologisk regi og fremtidige behandler på afdeling for Funktionelle Lidelser.

Yderligere information:

En almindelig henvisning kan udarbejdes (Lok. Nr. 66.20.399)

Hvis der er spørgsmål, er du velkommen til at kontakte overlæge Birgit Bennedsen eller overlæge Charlotte Ulrikka Rask på Funktionelle Lidelser, tlf. 78464310.

Henvisning

En almindelig henvisning kan anvendes med tydelig angivelse af, at det drejer sig om dette behandlingstilbud. Vær opmærksom på inklusions– og eksklusionskriterierne, så vi undgår at skuffe flere patienter end højst nødvendigt. Ved henvisning kan patientinformationsmateriale med fordel udleveres til patienten. Informationsmateriale kan findes på hjemmesiden. Kørselsgodtgørelse ydes efter gældende regler. I tvivlstilfælde er du velkommen til at ringe til os.

Elektroniske henvisninger

Lokationsnummer: 5790001987428 eller sygehuskode 66.20.399.


Henvisningsadresse

Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Nørrebrogade 44
Bygning 4, 1. sal
8000 Aarhus  

Tlf: 7846 4310—Fax: 7846 4340 
E-mail: FunktionelleLidelser@auh.rm.dk

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 23.03.2017