Psykologer

Mange psykologer vil i deres arbejde møde mennesker med funktionelle lidelser.

Psykologer har mulighed for at henvise patienter med Bodily Distress Syndrom (BDS) og helbredsangst direkte til behandling på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Se Henvisningsvejledning

Diagnosticering

For psykologen er det nødvendigt at kunne skelne mellem de to vigtigste undergrupper af funktionelle lidelser:

  1. Bodily Distress Syndrom

  2. Helbredsangst

1. Bodily Distress Syndrom (BDS)

Bodily Distress Syndrom, eller BDS, er en betegnelse, som indtil videre mest benyttes i forsknings­sammenhænge. Der findes ikke nogen officiel dansk oversættelse, men nogle behandlere, som bruger diagnosen i klinisk sammenhæng, vælger at kalde det ”Kropslig Stress Syndrom.”

BDS er et forsøg på at samle de efterhånden mange syndromdiagnoser, som meget tyder på dækker over den samme grundlæggende tilstand.

Patienter med BDS er plaget af multiple fysiske symptomer, og de vil ofte have en naturlig bekymring for, om symptomerne skyldes en uerkendt somatisk lidelse. Hos patienten med BDS er det sympto­merne og ikke bekymringerne i sig selv, der er problemet. Symptomerne forsvinder ikke på trods af, at patienten får en forsikring om, at de ikke skyldes en alvorlig somatisk lidelse.

 

Diagnostiske kriterier for Bodily Distress Syndrom (BDS)

Ja

Nej

Symptomgruppe

? 3 Kardiopulmonale/autonome symptomer

Palpitationer /hjertebanken, trykken i prækordiet, forpustethed uden anstrengelse, hyperventilation, varm- eller koldsveden, rysten eller sitren, mundtørhed, køren i maven / ’sommerfugle i maven’, rødmen eller blussen.

? 3 Gastrointestinale symptomer

Hyppige, løse afføringer, mavesmerter, oppustethed, spændings- eller

tyngdefornemmelse i maven, diarré, opgylpninger eller opstød, forstoppelse, utilpashed eller kvalme, opkastninger, brændende fornemmelse i brystet eller epigastriet.

? 3 Muskuloskeletale symptomer

Smerter i armene eller benene, muskelsmerter eller ømhed, ledsmerter, følelse af lammelse eller lokaliseret kraftnedsættelse, rygsmerter, smerter som flytter sig fra sted til sted, ubehagelig dødhedsfornemmelse eller paræstesier.

? 3 Almene symptomer

Koncentrationsbesvær, træthed, hovedpine, hukommelsessvigt, svimmelhed

? 4 symptomer fra en af de 4 ovenstående grupper.

1-3 ja’er : Moderat eller mono-syndrom bodily distress syndrome
4-5 ja’er: Svær ’bodily disstress syndrome’
Modificeret efter Fink P, Rosendal M, Olesen F. Classification of somatization and functional somatic symptoms in primary care. Aust.N.Z.J.Psychiatry 2005.

2. Helbredsangst

Nogle personer lider udelukkende af helbredsangst, hvilket er en angsttilstand, hvor man er præget af frygt og ruminationer omkring sygdom og helbred. Hvis man lider af helbredsangst, er det ikke symptomerne, der plager, men tankerne om og frygten for, at symptomerne kan være tegn på alvorlig sygdom.

Personer med helbredsangst er ofte klar over, at det er tankerne i sig selv, der er problemet. En forsikring om, at personen ikke lider af en alvorlig somatisk lidelse, kan ofte virke beroligende forbigående. Men det løser ikke den grundlæggende angstlidelse.

 

Både BDS og Helbredsangst

Nogle personer lider både af helbredsangst og Bodily Distress Syndrom. De vil på samme tid være plaget af multiple fysiske symptomer og vedvarende angst for, om symptomerne kan skyldes alvorlig sygdom.

Hvad kan psykologen gøre?

Lette grader af funktionelle lidelser kan behandles ved en psykolog med kendskab til funktionelle lidelser. Dette kan med fordel foregå i samarbejde med den praktiserende læge.

Nogle personer, som har en svær funktionel lidelse, kan have behov for fortsat opfølgning og behandling efter at have gennemgået et intensivt behandlingsforløb på en specialafdeling. Her kan opfølgning ved en psykolog med kendskab til funktionelle lidelser være en mulighed.

Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi har effekt ved funktionelle lidelser, og der er en formodning om, at ACT (Acceptance and Commitment Therapy) har en endnu bedre virkning. Dette er aktuelt igang med at blive undersøgt.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingens psykologer.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.05.2012