Du er her: Funktionelle Lidelser For Fagfolk & Forskere Skemaer til diagnostik og behandling

Skemaer til diagnostik og behandling

Der er udviklet forskellige redskaber, som fagfolk og behandlere kan bruge i diagnosticeringen og behandlingen af patienter med funktionelle lidelser. 

Skemaerne er tænkt som en samling af forskellige værktøjer, der kan bruges som støtte i behandlerens arbejde. Det vil altid være den grundlæggende uddannelse og viden om funktionelle lidelser, som er det væsentligste, og behandleren kan –evt. i samarbejde med patienten- udvælge de skemaer, som kan være brugbare i det konkrete behandlingsforløb.

Symptomer og diagnostiske kriterier for Bodily Distress Syndrome/BDS  

Skemaet kan anvendes, når det overvejes, om patienten lider af BDS.

Diagnostiske kriterier for Helbredsagst

Skemaet kan anvendes, når det overvejes, om patienten lider af Helbredsangst.

CMDQ

CMDQ (Common Mental Disorder Questionnaire) er et spørgeskema, der kan sandsynliggøre belastning eller sygdom inden for følgende kategorier:

1) Multiple symptomer/BDS.

2) Sygdomsbekymring/helbredsangst.

3) Nervøsitet/angsttilstand.

4) Tristhed/depression.

5) Alkoholproblemer/misbrug.

Hvis en score på en eller flere af kategorierne ligger over normalværdien, er det lægens opgave efterfølgende at foretage relevant udredning med henblik på at afklare diagnosen.

Skemaet kan anvendes til følgende:

  • Diagnostisk screening
  • Monitorering af patienten før, under og efter behandling (medicin, samtaler). I princippet på samme måde som målinger af blodsukker, BT, se-lipider o.a.
  • Psykoedukation af patienten. Besvarelsen belyser symptomer, tanker og følelser, og det kan understøtte dialogen med patienten i konsultationen.

Ugeskema

Skemaet kan anvendes til at få et overblik over patientens symptomer, variation i sværhedsgrad samt forværrende og lindrende faktorer. Det kan især anvendes ved den indledende behandling. Nogle patienter har stor gavn af at benytte ugeskemaet til at blive mere bevidste om, hvornår der optræder symptomer. Andre patienter oplever, at symptomerne forværres, når de på denne måde skal fokusere og registrere symptomerne. Det bør derfor være en individuel vurdering, hvor længe den enkelte patient skal bruge ugeskemaet.

Problemløsningsskemaet

Skemaet kan anvendes i samarbejde med patienten til systematisering af problemer og mulige løsninger. Der bør benyttes ét skema til hvert identificeret problem. I behandlingen kan der med fordel arbejdes med ét problem ad gangen.

Grundmodel 1 -automatiske tanker

Skemaet er den klassiske grundmodel (”Diamanten”), som benyttes i kognitiv terapi til identificering af fysiske symptomer, følelser, automatiske tanker og automatiske handlinger.

Grundmodel 2 -alternative tanker

Skemaet anvendes sammen med Grundmodel 1 til at identificere mulige alternative tanker og alternative handlinger samt til at registrere hvilke følelser og fysiske symptomer disse alternative tanker og handlinger medfører.

Årsager til sygdom

Skemaet kan anvendes til at afdække patientens opfattelse af mulige årsager til sygdommen, og patient og behandler kan i fællesskab undersøge patientens sygdomsopfattelse.

Måltrappe

Skemaet kan anvendes evt. sammen med problemløsningsskemaet til at sætte realistiske mål og delmål. Skemaet kan fx anvendes ved gradueret genoptræning, hvor der aftales gradvis fysisk belastning. Det kan ligeledes anvendes, når der gradvist skal arbejdes hen imod andre individuelle mål som fx tilbagevenden til arbejdsmarkedet, deltagelse i sociale aktiviteter, genoptagelse af tidligere interesser mm.

Målskema

Skemaet kan anvendes til at danne et overblik over hvilke mål patienten har. Det kan benyttes i begyndelsen af en behandling, hvor det aftales hvilke mål, der er de vigtigste, og hvilke mål patienten ønsker at arbejde med først. Skemaet kan ligeledes anvendes ved afslutningen på terapien, hvor det noteres, hvilke mål patienten har både for den nærmeste fremtid og for sit fremtidige liv.

 

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 10.04.2013