Helbredsangst på vegne af dit barn

Vi er i gang med et forskningsprojekt, hvor vi vil udvikle ny behandling til forældre med helbredsangst på vegne af deres børn – også kaldet helbredsangst-by-proxy - og du kan måske hjælpe os?

  • Oplever du ofte tilbagevendende bekymringer om dit barns helbred?
  • Kan du have svært ved at slippe bekymringerne?
  • Føler du dig i perioder generet i din dagligdag af bekymringer om, at dit barn har en alvorlig fysisk sygdom?

Hvis du kan genkende dig selv i spørgsmålene, håber vi, at du kunne have lyst til at medvirke i et interview om dine bekymringer. Interviewet skal være med til at give større viden om helbredsangst-by-proxy. I interviewet vil vi stille dig spørgsmål om, hvordan det opleves at have helbredsangst på vegne af dit barn, samt hvordan vi kan tilbyde den bedst mulige hjælp. Interviewet vil vare op til halvanden time og vil forgå på Funktionelle Lidelser, over telefon eller i eget hjem. Din deltagelse vil være en stor hjælp til bedre at kunne forstå, identificere og hjælpe andre forældre i samme situation.

Kontakt projektansvarlig psykolog Katrine Ingeman Beck for en uforpligtende samtale om at deltage i forskningsprojektet: katbec@rm.dk

Interview af forældre med helbredsangsangst på deres børns vegne er den første del af det planlagte forskningsprojekt, men vi vil meget gerne have fokus på brugerinddragelse i hele projektet. Derfor vil der på længere sigt også være mulighed for, at du kan blive involveret i projektet og sætte dit præg på udviklingen af den nye behandling.