Du er her: Funktionelle Lidelser For Patienter & Pårørende

Patienter & Pårørende

Det kan være svært at være syg af en funktionel lidelse. Og det kan være svært at være pårørende til en som er syg. Som mange andre sygdomme vil funktionelle lidelser ofte påvirke de nærmeste omgivelser, og især familien vil kunne blive belastet af den funktionelle lidelse.

Mere viden, større forståelse

Det første man kan gøre, både som pårørende og som patient, er at søge viden om funktionelle lidelser. Meget af den aktuelle viden vil du kunne finde på denne hjemmeside. Selve det at få en forståelse for, hvordan symptomerne er opstået, og hvad de skyldes, vil for mange kunne reducere antallet af symptomer. For andre vil mere viden gøre det nemmere at håndtere symptomerne.

Hvis man som pårørende får mere viden om sygdommen, og nogle redskaber til at håndtere den, vil man kunne støtte den sygdomsramte bedre. Man vil også kunne passe bedre på sig selv, så man ikke bliver overmandet og overbelastet.

Hvis du vil vide (endnu) mere

På denne hjemmeside håber vi, at du vil kunne finde noget af den information, du har brug for. Derudover er der udgivet bøger og pjecer om funktionelle lidelser:

Bøger

Per Fink. Funktionelle Lidelser - fysiske symptomer og sygdomme uden kendt kropslig årsag. Psykiatrifondens Forlag; 2005.

 

Lone Fjorback. Mindfulness. PsykiatriFonden; 2011. (Patientguide med cd). Link til øvelser:

psykiatrifonden.dk/guides/mindfulness/bliv-mindful-brug-vores-mindfulness-oevelser.aspx

Mindfulness

 

Pjecer

Når kroppen siger fra. Information om funktionelle lidelser. Komiteen for Sundhedsoplysning; 2012.

 

Forstå dine symptomer – om sammenhæng mellem fysiske symptomer og psykiske belastninger. Komiteen for Sundhedsoplysning; 2006.

Pjecer til download

Pjecer

 

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 22.04.2015