Om funktionelle lidelser

Om funktionelle lidelser

Symptomer, udredning og behandling

En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man er belastet af eller bekymret over fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Det er endvidere en betingelse, at symptomerne ikke kan tilskrives en anden kendt og veldefineret diagnose.  
Man kan forstå en funktionel lidelse som en tilstand, hvor hjernen og kroppen er overbelastet og ikke fungerer normalt.

Gennem de seneste år er der blevet forsket intensivt i årsager og behandling af funktionelle lidelser. Forskningen er på ingen måde afsluttet, og der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, som vi håber at kunne få afklaret gennem den fortsatte forskning. 

Forskningen viser blandt andet, at nogle patienter kan blive raske, og en stor del kan få en betydelig forbedret livskvalitet. Men en del vil skulle blive ved med at tage hensyn til deres krop og lære at leve med den funktionelle lidelse på samme måde, som man kan lære at leve med andre kroniske sygdomme som fx astma eller diabetes. 

Der er mange myter om funktionelle lidelser, og nogle patienter oplever at blive mødt med fordomme. Fordommene skyldes ofte uvidenhed og misforståelser.

Årsager

Funktionelle Lidelser er det vi kalder 'multifaktorielle'. Det betyder, at der er mange forskellige faktorer årsager til, at en person få en funktionel lidelse.

Forskellige forskere har gennem mange år ledt efter én årsag til, at nogen får en funktionel lidelse. Indtil videre har ingen fundet ét enkelt svar, men heldigvis ved man i dag meget mere om de forskellige faktorer, som har en betydning, end man gjorde tidligere. 

Grundlæggende faktorer

Nogle personer har en grundlæggende sårbarhed og dermed en større risiko for at udvikle en funktionel lidelse. Sårbarheden er dels genetisk, det vil sige, at man kan arve en sårbarhed fra sine forældre. Det er derfor, man somme tider kan se, at der er flere medlemmer af den samme familie, som udvikler funktionelle lidelser.

Sårbarheden kan også være påført. En belastet opvækst, som fx har været præget af svigt, alkohol, overgreb, mobning eller langvarig stress, kan påføre en person en sårbarhed tidligt i livet. En sårbarhed, som kan være en medvirkende årsag til, at man på et senere tidspunkt i livet udvikler en funktionel lidelse.

Udløsende faktorer

En funktionel lidelse kan i nogle tilfælde udløses af en skelsættende begivenhed som for eksempel en trafikulykke, en infektion eller anden sygdom. Andre gange begynder sygdommen efter et stort eller længerevarende pres, som fx skilsmisse, stort arbejdsmæssigt pres eller sociale problemer. Somme tider kan den funktionelle lidelse komme snigende og udvikler sig gradvist over længere tid.

Hvis den funktionelle lidelse kommer pludseligt og efter en markant begivenhed, kan både patienter og fagfolk komme til at se den udløsende faktor som den eneste årsag til sygdommen. Men ofte er en funktionel lidelse resultatet af mange forskellige faktorer, som påvirker og forstærker hinanden indbyrdes.

Vedligeholdende og forværrende faktorer

Når først man er blevet syg, kan man sjældent ændre på de grundlæggende og de udløsende faktorer. Men hos de fleste spiller vedligeholdende og forværrende faktorer en væsentlig rolle.

Faktorer, som vedligeholder og forværrer en funktionel lidelse, handler grundlæggende om, hvordan sygdommen bliver håndteret - både af omgivelserne og af den syge selv.

Der kan fx være tale om uhensigtsmæssige måder at træne på. Nogle patienter udvikler det vi kalder et 'opturs-nedturs-mønster' også kaldet 'boom-and-bust', hvor man skiftevis overbelaster sig selv og derefter ligger brak. Hos andre kan en uhensigtsmæssig sygdomsforståelse vedligeholde sygdommen. Hvis man fx tænker, at noget i kroppen kan gå i stykker af bestemte aktiviteter, vil man både bevidst og ubevidst forsøge at undgå disse aktiviteter, hvilket kan føre til forkert træning.

I mange tilfælde kan man ændre på de faktorer, som forværrer og holder en funktionel lidelse ved lige. Men somme tider kan der være udefra kommende faktorer som f.eks. dårlig økonomi, belastet ægteskab, syge børn eller andet, som vedligeholder sygdommen, men som kan være vanskelige at ændre.

 

 

Syndromdiagnoser

På alle sygehusets afdelinger er der patienter med funktionelle symptomer. Mange lægelige specialer har udviklet forskellige diagnoser til patienter med funktionelle lidelser. Nogle menne­sker oplever derfor, at de har fået stillet flere forskellige diagnoser, og dette kan skabe forvir­ring.

Nogle patienter har fået stillet en eller flere af følgende diagnoser:

  • Fibromyalgi
  • Kronisk træthedssyndrom
  • Irritabel tyktarm
  • Kronisk komplekst smertesyndrom
  • Somatiseringstilstand
  • Duft- og kemikalieoverfølsomhed
  • Kronisk piskesmæld

De forskellige funktionelle syndromdiagnoser har mange fællestræk og overlap, og det kan i mange tilfælde være gavnligt at betragte dem samlet under betegnelsen funktionelle lidelser. I andre tilfælde kan man med fordel opdele de enkelte syndromer i undergrupper og undersøge dem hver for sig. 

Der er blandt forskere og behandlere bred enighed om at:  

  • Årsagen til funktionelle lidelser er multifaktoriel, og forståelsen af de funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller udelukkende psykiske.
  • Ved funktionelle lidelser er hjernen sandsynligvis involveret. Man har ved skanninger fundet forandringer i den måde hjernen reagerer, når kroppen udsættes for smerte. Årsagen til disse forandringer og betydningen af dem er ikke endelig klarlagt.
  • Flere undersøgelser har vist, at immunsystemet sandsynligvis også er involveret. Det er uafklaret præcis hvordan og hvorfor. 
  • Funktionelle lidelser skyldes ofte en kombination af medfødt sårbarhed og belastning eller stress. 
  • Funktionelle lidelser kan behandles med kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning. Nogle patienter kan have gavn af medicinsk behandling.
  • En funktionel lidelse er en reel sygdom
  • Patienterne er ikke ”indbildt” syge, og der er ikke tale om mennesker som lyver, snyder eller overdriver for at opnå sociale ydelser

Hyppighed

Omkring 6 % af befolkningen har en funktionel lidelse i en sådan grad, at det påvirker deres livskvalitet. Det svarer til ca. 300.000 danskere. Halvdelen af disse er så syge, at de har svært ved at passe deres arbejde.

Funktionelle lidelser er ikke noget nyt fænomen. Der findes beskrivelser af funktionelle lidelser langt tilbage i historien, men vi ved ikke med sikkerhed, om de er blevet mere eller mindre hyppige, end de har været tidligere. Det skal en større befolkningsundersøgelse (www.danfund.org) blandt andet forsøge at belyse