Behandling

Funktionelle lidelser/BDS kan behandles. De behandlinger, der på nuværende tidspunkt har vist sig effektive, er gradueret genoptræning, kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og medicinsk behandling.

Det er ikke alle patienter, der kan blive så raske, at de kan få et normalt arbejdsliv og funktionsniveau. En del må lære at leve med den funktionelle lidelse/BDS og acceptere, at de ikke er i stand til at leve på samme måde, som før de blev syge. Hos enkelte kan målet med behandlingen være at opnå en stabilisering af sygdommen og undgå yderligere forværring.  

Der forskes intensivt i fortsat at forbedre behandlingen af funktionelle lidelser/BDS. Målet er, at vi i fremtiden bliver i stand til både at forstå, forebygge og behandle funktionelle lidelser/BDS bedre, end vi gør i dag.

Meget tyder på, at udviklingen af en funktionel lidelse/BDS ofte vil kunne vendes, hvis der bliver sat ind i tide. Flere af de personer, der har været igennem et behandlingsforløb for en funktionel lidelse/BDS fortæller, at de sandsynligvis ikke ville være blevet så syge, som de blev, hvis de på et tidligere tidspunkt i deres sygdomsforløb havde haft den viden om sygdommen og de teknikker til symptomhåndtering, som de har fået i løbet af behandlingen.

Behandlingen

Behandlingen af funktionelle lidelser/BDS afhænger af, hvor svære symptomerne er, og hvor længe de har stået på. Behandlingen kan deles op i tre forskellige niveauer:

  • Lette tilstande: 
    Ved de lette tilstande er der få og ofte forbigående funktionelle symptomer. Her vil information om funktionelle lidelser/BDS, eventuelt kombineret med en vurdering ved en praktiserende læge, være tilstrækkelig behandling.
  • Moderate tilstande:
    Ved de moderate tilstande er der flere symptomer, personen er mere påvirket, og tilstanden går ikke umiddelbart over igen. Her vil en del praktiserende læger kunne hjælpe. Der er udviklet et efteruddannelsesprogram, kaldet TERM-modellen, hvor praktiserende læger bliver uddannet i at hjælpe patienter med funktionelle lidelser/BDS. Hvis den praktiserende læge ikke har mulighed for at tilbyde et behandlingsforløb, kan samtaler med en psykolog, der har kendskab til funktionelle lidelser/BDS, være en god løsning. Desuden kan mange med BDS have gavn af gradueret genoptræning, som er en træningsform, der går ud på, at man meget langsomt øger belastningen og på den måde gradvist øger styrke og udholdenhed. Fysioterapeuter vil være bedst til at tilbyde denne behandling, men det kræver, at de har viden om og fokus på at behandle funktionelle lidelser/BDS. Nogen kan have gavn af at supplere behandlingen med medicin.
  • Svære og langvarige tilstande:
    Ved de svære og langvarige tilstande har den funktionelle lidelse stået på i over et år, og lidelsen påvirker personen i en grad, så livskvaliteten eller arbejdsevnen er påvirket. Ved de svære og langvarige tilstande kan det være nødvendigt med et behandlingsforløb på en specialklinik. 

Kognitiv adfærdsterapi og ACT

Kognitiv adfærdsterapi fokuserer på de tanker, man har om sig selv og sin situation. Mange personer med funktionelle lidelser/BDS har udviklet uhensigtsmæssige tanker om sig selv og deres sygdom. Nogle tænker fx, at kroppen er skrøbelig, og at de har en alvorlig eller livstruende sygdom. Andre tænker, at de mange fysiske symptomer er helt uforudsigelige og ikke kan kontrolleres. Den slags tanker kan begynde at gå i ring, og personen kan føle, at hele hovedet er fyldt op med nedbrydende og negative tanker. Disse tanker virker forværrende på den funktionelle lidelse/BDS, og de påvirker evnen til at håndtere de fysiske symptomer.

Gennem kognitiv adfærdsterapi får man blandt andet metoder til at bryde disse tankerækker, og man lærer gradvist at tænke på en anden og mere hensigtsmæssig måde.

Der er lavet undersøgelser, der viser, at kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe personer med funktionelle lidelser/BDS. På Funktionelle Lidelser har vi opnået god erfaring i gruppebehandling med kognitiv adfærdsterapi.

ACT

ACT er en forkortelse for Acceptance and Commitment Therapy. Det bliver også kaldt 3. generations kognitiv adfærdsterapi. I ACT arbejder man med at blive bedre til at tackle sygdom og livsproblemer ved at lære at fokusere på de ting, som man kan ændre og kontrollere, frem for alt det, man ikke har kontrol over, og som dræner for energi. I terapien er der fokus på at øge opmærksomheden på værdier og styre den enkeltes handling mod at leve det liv, hun eller han værdsætter. Endvidere lærer man i ACT en række afspændings– og opmærksomhedsøvelser (mindfulness meditation).

ACT har vist særdeles god effekt, bl.a. ved behandling af kroniske smertetilstande, og det er en terapiform, som vinder stadig mere indpas. 

Psykologisk fleksibilitet

ACT er baseret på 6 grundprincipper, som tilsammen kan medvirke til at udvikle en større psykologisk fleksibilitet, hvilket kan gøre dig i stand til at håndtere smerter og andet ubehag på en mere hensigtsmæssig måde og derigennem komme til at leve et bedre liv, som er i overensstemmelse med den måde, du har lyst til at leve livet på.

I ACT fokuserer man som udgangspunkt ikke på de fysiske symptomer, og det kan komme som en overraskelse for nogen. Symptomerne er jo netop det, som man gerne vil have til at forsvinde. Men i ACT forsøger man at finde frem til, hvordan du alligevel, på trods af symptomerne, kan bevæge dig i den retning og udføre de handlinger, som giver mening i dit liv. 

Som sidegevinst vil mange opleve, at symptomerne bliver mindre, og at de med tiden kommer til at fylde mindre og ikke påvirker livskvaliteten på samme måde, som de gjorde tidligere. Det er for de fleste en meget dejlig sidegevinst, som kan komme, når man netop ikke fokuserer på selve smerten men derimod på det, som man gerne vil bruge livet på. 

De 6 grundprincipper i ACT

  • Accept handler om at acceptere de ting, som er, og opgive kampen for at få ubehagelige eller uønskede symptomer, tanker eller andre forhold til at forsvinde. 
  • Bevidst nærvær handler om at rette tanker og opmærksomhed på nu'et og være til stede i det, der er og sker lige nu og lige her, i stedet for at lade sig føre med af tanker om fortiden eller fremtiden. 
  • Defusion betyder at "adskille noget, som er smeltet sammen". Når man arbejder med defusion, handler det om at forsøge at adskille sig fra sine uhensigtsmæssige tanker og følelser og forsøge at betragte dem lidt udefra, som det de er, nemlig tanker og følelser, i stedet for at lade sig opsluge og opfatte tanker som sandheden og virkeligheden. 
  • Selvet som kontekst handler om at finde ind til det sikre og stabile sted, som er "mig selv". Tanker og følelser ændrer sig hele tiden, men "selvet" er der stadig nedenunder og ændrer sig ikke.
  • Værdier er den retning, du gerne vil give dit liv, det som helt basalt er vigtigt for dig i dit liv. Værdier kan sammenlignes med et  kompas, der leder os i den retning, som giver mening for os. Måske er du ked af, at du ikke længere kan arbejde, fordi arbejdet netop har stor værdi for dig. Men måske var det vigtigste for dig det sociale fællesskab, som var på dit arbejde, og måske kan du på trods af sygdom stadig bevæge dig hen imod dine værdier ved fx at finde andre sociale fællesskaber, som også giver dit liv mening og værdi.
  • Engageret handling betyder en handling, hvor du er bevidst nærværende og aktivt bevæger dig i den retning, som er værdifuld for dig. Det kan fx være at udføre en konkret aktivitet med din familie, hvis fællesskab i familien er en værdi for dig. Det kan også være at gå en lille tur, hvis fysisk aktivitet og styrke er værdifuldt for dig. Det vigtige er, at du er bevidst både om handlingen og om den værdi, der ligger i handlingen.

Gradueret genoptræning

Ved gradueret genoptræning træner man sig gradvist op til et realistisk niveau. De fleste mennesker med funktionel lidelse/BDS har oplevet en stor svækkelse af deres fysiske udholdenhed, og mange har en tendens til at stille alt for store krav til sig selv. En del har tidligere været meget aktive, og det kan være svært at acceptere, at man ikke længere kan det, som man kunne engang.

Ved den graduerede genoptræning øver man sig i at nærme sig sit mål med et skridt ad gangen. Det er vigtigt hverken at lægge for hårdt ud eller at gå for hurtigt frem. Efterhånden vil man opleve, at man kan mere, og at genoptræningen øger energien og udholdenheden.

Træthed efter fysisk træning

Nogle mennesker med funktionel lidelse/BDS har dårlige erfaringer med fysisk træning. De har oplevet, at de efter træning er blevet så trætte, at de har været nødt til at ligge i sengen dagen efter. Andre har oplevet, at fysisk træning har gjort deres symptomer meget værre.

Ved funktionel lidelse/BDS er hele organismen blevet følsom over for overbelastning. Man vil derfor netop opleve forværring, hvis man overbelastes. Kunsten ved den graduerede genoptræning er at finde det niveau, hvor man kan være i aktivitet uden at få en forværring i symptomerne. Derfra skal man langsomt og gradvist øge udfordringerne.
 

Instruktion i gradueret genoptræning

Her kan hentes en selvhjælpsmanual til Gradueret genoptræning.

Mindfulness

Mindfulness er en medfødt evne til at være vågen, til stede og opleve livet. Gennem mindfulness-træning lærer man at regulere opmærksomheden, så man kan koncentrere sig om det, man synes er vigtigt.

Behandling med mindfulness

Videnskabelige undersøgelser tyder på, at mindfulness kan nedsætte symptomer på stress, angst og depression og øge det fysiske og psykiske velvære. Mindfulness er interessant i forhold til funktionelle lidelser/BDS, da det kan skærpe opmærksomheden på kropslige signaler. Man kan således reagere i tide, inden symptomerne udvikler sig til sygdom. På den baggrund er der på Funktionelle Lidelser gennem de seneste år udviklet et program med MBSR-træning (mindfulness-based stress reduction) til svære funktionelle lidelser/BDS.

Eksempler

Man kan begynde med at træne det at mærke kroppen, hvilket kan gøre én i stand til at regulere stressniveauet. Herefter træner man det at observere sindet, dvs. tanker og følelser, hvilket kan gøre én i stand til at regulere følelser. Efterhånden arbejder man mod større accept.

  • Meditation. Når man mediterer, arbejder man med sin opmærksomhed. Man prøver at koncentrere sig om et bestemt fokus. Går opmærksomheden et andet sted hen, flytter man den tilbage til sit fokus. I meditationen er alle tanker, følelser og kropslige fornemmelser tilladte - man mærker det, som er. Er hovedet fyldt med fordømmende tanker, eller er kroppen fyldt med smerte eller rastløshed, så er det det, man registrerer. Man er sammen med sig selv igennem rastløshed, kedsomhed, angst, smerte, sorg, glæde, intens lykke, irritation, vrede eller døsighed.
  • Body Scan er en meditationsform, der er god at starte med. Her mærker man kroppen del for del. Man prøver ikke at ændre noget, men mærker det, der er. Det er en måde at blive komfortabel i sin egen krop på. Instruktionen er ikke, at man skal slappe af, men blot mærke kroppen, som den er lige nu. Nogle gange giver det ro, andre gange ikke.
  • Mindfulness yoga. Ved hjælp af åndedrættet og opmærksomheden mærker man koncentreret sin krop. Man lærer at respektere kroppens grænser og løsne muskelspændinger. Det er smidighed, balance og styrketræning på én gang. Man prøver også at undersøge og acceptere tanker og følelser, fx frustration over, hvad kroppen ikke kan eller ens tendens til at presse kroppen for meget.
  • Siddende meditation. Fokus rettes på forskellige objekter, fx åndedrættet, lyde, tanker, kroppen, følelser og smerte. Her opdager man ofte, hvad sindet er fyldt af, hvem man er vred på, eller hvad ens frustrationer er. Man lærer noget om egne tanker og handlemønstre og ser tendensen til at dømme alt og alle (inklusiv én selv). Det er sindets natur. Man lærer at se det, der er i sindet, som objekter, der kommer og går og ikke som sandheder. Man ér ikke sine tanker eller idéer, men man er den, der oplever dem.

Body scan, yoga og siddende meditationer er eksempler på formel mindfulness-praksis. Meningen er, at man bruger den samme teknik resten af døgnet, dvs. at man igen og igen vender sin opmærksomhed tilbage til nuet med en venlig accepterende holdning. Det kaldes uformel praksis.

Medicin

Nogle patienter med funktionelle lidelser/BDS kan have gavn af at blive behandlet med medicin. Den medicinske behandling kan i en del tilfælde med fordel kombineres med anden behandling.

Antidepressiv medicin
Det er vist, at nogle patienter med funktionel lidelse/BDS kan blive hjulpet af antidepressiv medicin, selvom de ikke har en depression. Det skyldes sandsynligvis, at nogle af de samme mekanismer er involveret ved depression og ved funktionelle lidelser/BDS. På Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, har vi gennemført et studie med det antidepressive lægemiddel imipramin, og det har vist, at der er en signifikant effekt af den behandling. Imipramin er et velkendt lægemiddel af typen tricykliske antidepressiva. I høj dosering kan det benyttes til behandling af depression. I lav dosering er det almindeligt benyttet i behandlingen af kroniske smertetilstande.

Antiepileptisk medicin
Nogle patienter har gavn af at få den slags medicin, der også bruges til patienter, som lider af epilepsi. Det er især i forhold til smertebehandling, at antiepileptisk medicin har god effekt.

Bivirkninger
Patienter med funktionel lidelse/BDS er ofte mere følsomme over for bivirkninger end andre. Man bør derfor starte med en lavere dosis, end man plejer at anbefale, og derfra trappe langsommere op, end man gør ved andre patienter.

Medicinsk behandling vil altid foregå efter en individuel vurdering og rådgivning af den enkelte patient.

Effekt af behandlingsforløb

På Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, kommer ca. 120 patienter pr. år igennem et behandlingsforløb. En stor del af behandlingen foregår i grupper og strækker sig over tre måneder.

Undersøgelser af vores BDS-behandling har vist, at ca. en fjerdedel bliver raske eller næsten raske. Cirka halvdelen får det bedre, og den sidste fjerdedel mærker ingen eller kun en lille bedring. Ingen har fået det værre af behandlingen.

For nogen er den funktionelle lidelse/BDS blevet så svær eller har stået på så længe, at det på trods af behandling ikke er muligt at genvinde funktionsevnen. For dem kan behandlingen øge livskvaliteten og gøre det nemmere at klare hverdagen.