Helbredsangst

Helbredsangst eller sygdomsangst er en funktionel lidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for at have eller få alvorlig sygdom. Ofte er det tanker om kræft, hjertesygdom eller neuologisk sygdom, der gør én bange. Men det kan også være andre sygdomme. På samme måde som nogen kan lide af klaustrofobi, altså angst for små lukkede rum, kan andre altså lide af angst for sygdom. Hos en person med helbredsangst er det tankerne og angsten i sig selv, der er problemet. Det er som regel ikke de fysiske symptomer i sig selv, der fylder så meget.

Helbredsangst er – i sine svære former – meget belastende for både personen, men ofte også for de nære omgivelser, fordi de kan blive involveret i bekymringerne, fx ved at skulle berolige eller afkræfte tankerne om alvorlig sygdom. Personen med helbredsangst vil søge læge oftere end andre. Ofte kan en person med helbredsangst blive beroliget forbigående ved at der bliver foretaget en lægeundersøgelse, som viser, at man ikke fejler noget alvorligt. Desværre kan man også nogen gange se, at der skal flere og større undersøgelser til, for at beroligelsen virker. Derfor indebærer helbreds­angst en risiko for ”overbehandling” med mulige bivirkninger.

Det er vigtigt, at både personen med helbredsangst og den praktiserende læge genkender og anerkender helbredsangst som en selvstændig lidelse. Helbredsangst kan være alvorlig og invaliderende, men heldigvis kan man få stor hjælp med den rette behandling.

Symptomer

  • Man bekymrer sig i overdreven grad om at blive eller være syg, og de bekymrende tanker er svære at stoppe.
  • Hvis man hører eller læser om sygdom, vil man være tilbøjelig til at frygte, at man har eller får samme sygdom.
  • Man har ofte en overdreven optagethed af information om sundhed og sygdom eller en urealistisk frygt for at blive smittet af noget man fx har rørt eller spist.
  • Der ses også ofte en frygt for at tage ordineret medicin.
  • Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 2 uger.
  • Symptomerne skal være svært forstyrrende eller gribe ind i dagligdags aktiviteter.

Forekomst

Helbredsangst er hyppig med en forekomst på 3-4 procent i almenbelfolkningen. Forekomsten er højere i primærsektoren og på hospitalsafdelinger, fordi personer med helbredsangst ofte søger læge. Tilstanden kan gå fra lette tilfælde, der er vanskelige at afgrænse i forhold til det normale, til svære tilstande med flere og svært forstyrrende symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen.

Helbredsangsten starter ofte i en ung alder og kan være langvarig. Nyere forskning tyder endda på, at børn helt ned i 5-7 års alderen kan have symptomer svarende til helbredsangst.  

Behandlingsformer

Et behandlingstilbud til helbredsangst kan bestå af samtaleterapi eller medicin, eller en kombination af begge. De psykoterapeutiske behandlingstilbud, der oftest anvendes, har udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Enten kognitiv adfærdsterapi eller en videreudvikling af kognitiv adfærds­behandling kaldet Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

  • Kognitiv adfærdsterapi  Her arbejdes med at identificere negative tanke– og adfærdsmønstre , for eksempel hvordan man selv kan forstærke og vedligeholde symptomer fra kroppen gennem de negative og katastrofeprægede tanker. Indsigt i de vedligeholdende mønstre, samt arbejde med alternativ tænkning kan medvirke til at nedbringe angsten og ændre på adfærd, som vedligeholder lidelsen (fx igen og igen gå til læge).
  • ACT  Her arbejdes med at blive bedre til at tackle sygdom og livsproblemer ved identificere uhensigtsmæssige kontrol- og undgåelsesstrategier. Man fokuserer i behandlingen på de ting, som man kan ændre og kontrollere, frem for alt det, man ikke har kontrol over. I terapien er der fokus på at øge opmærksomhed på hvad der vigtigt og meningsfuldt i ens liv og flytte mere og mere af sin energi i den retning. Endvidere lærer man i ACT en række opmærksomheds- og visualiseringsøvelser, som blandt andet har til formål at genetablere en kontakt til kroppen, som ikke er styret af angst.
  • Medicinsk behandling Den type medicin, man kan anvende ved helbredsangst, er den samme som ved angstlidelser: antidepressiv eller antiangst medicin. Behandlingen vil oftest skulle trappes langsomt op, før der kan registreres en positiv effekt af medicinen.

Information om helbredsangst ved Lisbeth Frostholm

Tidligere patienter fortæller om helbredsangst

Denne video tilhører Aarhus Universitetshospital og må ikke deles eller anvendes uden tilladelse.
Videoen findes også med engelske undertekster.