Læger fra de fleste specialer vil møde patienter med funktionelle lidelser, og viden om funktionelle lidelser vil ofte kunne forbedre diagnosticeringen og behandlingen af denne patientgruppe.
Derudover kan en større viden hjælpe til at korrigere de fordomme og misforståelser, som desværre fortsat florerer i forhold til patienter med funktionelle lidelser. Patienter med en funktionel lidelse har ofte brug for at blive udredt og vurderet i flere lægelige specialer. Det er derfor væsentligt for læger i de fleste specialer at kunne genkende sygdomsmønstret.
For patienter med funktionelle lidelser er der en ikke uvæsentlig risiko for en odyssé af undersøgelser og sommetider også overmedicinering og invasive indgreb, såfremt patienterne ikke diagnosticeres korrekt. Over- og fejlbehandling kan i nogle tilfælde kan føre til iatrogene skader.
For de fleste patienter er det hensigtsmæssigt, at deres praktiserende læge fungerer som tovholder og kontaktperson, men målet er, at alle læger bliver i stand til at genkende patienter med funktionelle lidelser, når de møder dem, og behandle dem på det samme videnskabelige og evidensbaserede grundlag, som de behandler andre patienter.
Når læger møder svært syge patienter med forskellige symptomer, vil de fleste påbegynde en diagnostisk proces ved at overveje, om symptomerne passer på en i forvejen kendt diagnose. Den store udfordring ved funktionelle lidelser/BDS er, at der er mange symptomer men ingen eller kun sparsomme og uspecifikke, kliniske og parakliniske patologiske fund. Diagnosen er derfor baseret på en genkendelse af sygdomsmønstret.
Nogle lægelige specialer har udviklet diagnoser, som dækker symptommønstret ved funktionelle lidelser/BDS, og nogle patienter, men langt fra alle, har i deres sygdomsforløb fået en eller flere af disse diagnoser.
Eksempler på diagnoser opdelt efter specialer:
Karakteristisk for disse syndromdiagnoser er, at de beskriver tilstande med meget ensartede symptommønstre uden diagnostiske objektive forandringer. Forskningen tyder stærkt på, at disse tilstande enten tilhører en familie af nært beslægtede sygdomme eller er undertyper af samme sygdom.
Hos de mest syge patienter, dvs. dem som har multiple symptomer fra flere organsystemer (multiorgan BDS, læs mere her), tyder meget på, at den diagnose, der stilles, er mere afhængig af, hvilket lægeligt speciale patienten henvises til, og hvilken forståelse patienten selv har for sine symptomer, end af hvilke symptomer patienten frembyder. Patienter som ses på Funktionelle Lidelser opfylder typisk kriterierne for 3-4 af ovenstående diagnoser, men det er meget varierende, hvilke diagnoser patienten tidligere har fået stillet.
Nogle praktiserende læger ønsker mere viden om funktionelle lidelser/BDS og savner redskaber til at kunne håndtere og hjælpe denne patientgruppe. Der er derfor blevet udarbejdet et uddannelsesprogram, som omhandler udredning og behandling af patienter med funktionelle lidelser/BDS.
Mange psykologer vil i deres arbejde møde mennesker med funktionelle lidelser/BDS. Lette grader af funktionelle lidelser kan behandles ved en psykolog med kendskab til funktionelle lidelser. Dette kan med fordel foregå i samarbejde med den praktiserende læge.
Personer med en svær funktionel lidelse/BDS kan have behov for fortsat opfølgning og behandling efter at have gennemgået et intensivt behandlingsforløb på en specialafdeling. Her kan opfølgning ved en psykolog med kendskab til funktionelle lidelser/BDS være en mulighed.
Der er evidens for, at kognitiv adfærdsterapi, ACT, MBSR og antidepressiv medicin har effekt ved funktionelle lidelser/BDS.
Mennesker med funktionelle lidelser har ofte symptomer fra flere forskellige organsystemer. Mange oplever smerter i bevægeapparatet, og sundhedsfaglige som fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker m.fl. vil derfor ofte være nogle af de fagpersoner, som vil blive kontaktet tidligt i forløbet.
Det er en forudsætning for et godt forløb, at mistanken om en funktionel lidelse bliver vakt. Til dette er en grundlæggende viden om funktionelle lidelser nødvendig. Meget af den nødvendige information vil kunne findes på denne hjemmeside og i den anbefalede litteratur.
Funktionelle Lidelser skal betragtes og behandles ud fra en såkaldt bio-psyko-social model. Udfordringen for sundhedsfaglige kan være at arbejde ud over den klassiske tænkning om, at fysiske symptomer udelukkende har en fysisk årsag. Samtidig bør sundhedsfaglige dog ikke undlade at arbejde med den del af problemet, som handler om bevægeapparatet.
Der er evidens for, at gradueret genoptræning har en god effekt ved BDS og kronisk træthedssyndrom. Denne træningsform vil mange fysioterapeuter kunne varetage. Vejledningen kan hentes under fanen Behandlingsmanualer.
De overordnede principper er, at træningen skal foregå langsomt og gradueret. Træningen skal udfordre grænserne, men grænserne må ikke overskrides, så patienten oplever symptomforværring dagen efter.
Vi har god erfaring med at komme ud i kommuner og regioner og undervise fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker etc. i funktionelle lidelser/BDS.
Læs mere under kurser & undervisning