Om helbredsangst

Helbredsangst eller sygdomsangst er en lidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for at have eller få en alvorlig sygdom. Ofte er det tanker om kræft, hjertesygdom eller neurologisk sygdom, der gør én bange, men det kan også være andre sygdomme. På samme måde som nogen kan lide af klaustrofobi, altså angst for små lukkede rum, kan andre lide af angst for sygdom. Sygdomsbekymringerne kredser ofte om skiftende symptomer og kropslige fornemmelser.

Hos en person med helbredsangst er det sygdomstankerne og grublerierne, der er hovedproblemet. Det er som regel ikke de fysiske symptomer i sig selv, der er belastende og begrænsende, men derimod tankerne om de fysiske symptomer.

Ud over at være en stor belastning for den, som er ramt af helbredsangst, kan angsten også være meget belastende for de nærmeste pårørende. Pårørende bliver ofte involveret i bekymringerne, fx ved at skulle berolige, tjekke eller afkræfte tankerne om alvorlig sygdom.

Personer med helbredsangst vil typisk søge læge oftere end andre eller helt undgå kontakt til lægen eller sundhedsvæsenet pga. angsten. Ofte kan en person med helbredsangst blive beroliget kortvarigt, ved at der bliver foretaget en lægeundersøgelse, som viser, at man ikke fejler noget alvorligt. Desværre varer beroligelsen sjældent særligt længe, og på sigt kan det ske, at der skal flere og større undersøgelser til, for at beroligelsen virker. Derfor indebærer helbreds­angst en risiko for ”overbehandling” med mulige bivirkninger til følge.

Det er vigtigt, at både personen med helbredsangst og den praktiserende læge genkender og anerkender helbredsangst som en selvstændig lidelse. Helbredsangst kan være alvorlig og invaliderende, men heldigvis kan man få stor hjælp med den rette behandling.    

Symptomer

  • Man bekymrer sig i overdreven grad om at blive eller være syg, og de bekymrende tanker er svære at stoppe.
  • Hvis man hører eller læser om sygdom, vil man være tilbøjelig til at frygte, at man har eller får samme sygdom.
  • Man har ofte en overdreven optagethed af information om sundhed og sygdom eller en urealistisk frygt for at blive smittet af noget, man fx har rørt eller spist.
  • Der ses også ofte en frygt for at tage ordineret medicin.
  • Tilstanden skal have været til stede det meste af tiden i mindst 6 måneder.
  • Symptomerne skal være svært forstyrrende eller gribe ind i dagligdags aktiviteter.

Forekomst

Helbredsangst er hyppig med en forekomst på 3-4 % i almenbefolkningen. Forekomsten er højere i primærsektoren og på hospitalsafdelinger, fordi personer med helbredsangst ofte søger læge. Tilstanden kan gå fra lette tilfælde, der er vanskelige at afgrænse i forhold til det normale, til svære tilstande med flere og svært forstyrrende symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen.

Helbredsangsten starter ofte i en ung alder og kan være langvarig. Nyere forskning tyder endda på, at børn helt ned i 5-7 års alderen kan have symptomer svarende til helbredsangst.  

Behandlingsformer

Et behandlingstilbud til helbredsangst kan bestå af samtaleterapi eller medicin eller en kombination af begge. De psykoterapeutiske behandlingstilbud, der oftest anvendes, har udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi - enten kognitiv adfærdsterapi eller en videreudvikling af kognitiv adfærds­behandling kaldet Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

  • Kognitiv adfærdsterapi  Her arbejdes med at identificere negative tanke– og adfærdsmønstre, fx hvordan man selv kan forstærke og vedligeholde symptomer fra kroppen gennem de negative og katastrofeprægede tanker. Indsigt i de vedligeholdende mønstre og arbejdet med alternativ tænkning kan medvirke til at nedbringe angsten og ændre på den adfærd, der vedligeholder lidelsen, fx at gå til læge igen og igen.
     
  • ACT  Her arbejdes med at blive bedre til at tackle sygdom og livsproblemer ved identificere uhensigtsmæssige kontrol- og undgåelsesstrategier. Man fokuserer i behandlingen på de ting, som man kan ændre og kontrollere frem for alt det, man ikke har kontrol over. I terapien er der fokus på at øge opmærksomhedien på, hvad der vigtigt og meningsfuldt i ens liv og flytte mere og mere af sin energi i den retning. Endvidere lærer man i ACT en række opmærksomheds- og visualiseringsøvelser, der blandt andet har til formål at genetablere en kontakt til kroppen, som ikke er styret af angst.
     
  • Gruppeterapi En gruppe består af 8 patienter med helbredsangst og 2 behandlere, og man mødes i gruppen 9 gange à tre timer med ca. en uge mellem hvert gruppemøde. Gruppeterapien er baseret på behandlingsmetoden ACT (se ovenfor). Hver gruppesession leder op til individuelt hjemmearbejde for hver af deltagerne, som man følger op på, når man mødes næste gang. Terapien består af en vekslen mellem undervisning fra behandlerne, individuelle øvelser og sparring og drøftelser med de øvrige gruppemedlemmer. Opmærksomhedsøvelser inddrages i gruppesessionerne såvel som i hjemmearbejdet.    
  • Internetbehandling er en ny måde at tilbyde psykologisk behandling på, hvor man tilgår behandlingen hjemme via sin computer. Internetprogrammet er et guidet selvhjælpsprogram, som bygger på psykologiske principper. Her arbejdes med programmet selvstændigt, samtidig med at man har mailkontakt til en behandler i programmet, der følger og guider én undervejs. Programmet har 7 trin, og indholdet er en blanding af tekst, videoklip og øvelser. Teksterne handler om helbredsangst og redskaber til at håndtere angsten. Videoklippene består af interviews med personer, som har modtaget behandling for helbredsangst. Øvelserne hjælper til at træne nye måder at håndtere helbredsangsten på. Online behandlingsprogrammet er udviklet på afdelingen og baserer sig på behandlingsmetoden ACT (se ovenfor).

  • Medicinsk behandling Den type medicin, man kan anvende ved helbredsangst, er den samme som ved angstlidelser: antidepressiv eller antiangst medicin. Behandlingen vil oftest skulle trappes langsomt op, før der kan registreres en positiv effekt af medicinen.

Information om helbredsangst ved Lisbeth Frostholm

Tidligere patienter fortæller om helbredsangst

Denne video tilhører Aarhus Universitetshospital og må ikke deles eller anvendes uden tilladelse.
Videoen findes også med engelske undertekster.