Helbredsangst eller sygdomsangst er en lidelse, hvor man overvejende er plaget af frygt for at have eller få en alvorlig sygdom. Ofte er det tanker om kræft, hjertesygdom eller neurologisk sygdom, der gør én bange, men det kan også være andre sygdomme. På samme måde som nogen kan lide af klaustrofobi, altså angst for små lukkede rum, kan andre lide af angst for sygdom. Sygdomsbekymringerne kredser ofte om skiftende symptomer og kropslige fornemmelser.

Hos en person med helbredsangst er det sygdomstankerne og grublerierne, der er hovedproblemet. Det er som regel ikke de fysiske symptomer i sig selv, der er belastende og begrænsende, men derimod tankerne om de fysiske symptomer.

Ud over at være en stor belastning for den, som er ramt af helbredsangst, kan angsten også være meget belastende for de nærmeste pårørende. Pårørende bliver ofte involveret i bekymringerne, fx ved at skulle berolige, tjekke eller afkræfte tankerne om alvorlig sygdom.

Personer med helbredsangst vil typisk søge læge oftere end andre eller helt undgå kontakt til lægen eller sundhedsvæsenet pga. angsten. Ofte kan en person med helbredsangst blive beroliget kortvarigt, ved at der bliver foretaget en lægeundersøgelse, som viser, at man ikke fejler noget alvorligt. Desværre varer beroligelsen sjældent særligt længe, og på sigt kan det ske, at der skal flere og større undersøgelser til, for at beroligelsen virker. Derfor indebærer helbreds­angst en risiko for ”overbehandling” med mulige bivirkninger til følge.

Det er vigtigt, at både personen med helbredsangst og den praktiserende læge genkender og anerkender helbredsangst som en selvstændig lidelse. Helbredsangst kan være alvorlig og invaliderende, men heldigvis kan man få stor hjælp med den rette behandling.