En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt.  

Funktionelle lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er rent fysiske eller psykiske. Forskning peger på, at den opfattelse er for simpel. Ved funktionelle lidelser spiller både fysiske, psykiske, sociale, kulturelle, miljømæssige og andre faktorer en rolle i forskellig grad. Hos nogle patienter udløses sygdommen overvejende af en fysisk belastning, fx en infektion eller et trafikuheld. Hos andre er det psykologiske eller sociale forhold, der er dominerende, og hos nogle er der ikke en oplagt udløsende årsag.  

En funktionel lidelse er ikke i sig selv en diagnose men derimod en samlebetegnelse, der dækker over en gruppe af sygdomme, som har en lang række symptomer til fælles. Bodily distress syndrome er en forskningsdiagnose, der hører ind under funktionelle lidelser. Helbredsangst er også en diagnose, der hører under denne gruppe af sygdomme.

Man kan ud fra symptombilledet, lægeundersøgelser og sygehistorien stille diagnosen. Patienter med funktionelle lidelser har ofte været igennem mange undersøgelser for at udelukke andre sygdomme, og patienterne kan på deres vej gennem sundhedssystemet få flere forskellige diagnoser. I en del tilfælde er de mange diagnoser udtryk for den samme grundlæggende lidelse.   

Nej. Funktionelle lidelser har altid eksisteret. Man kan finde beskrivelser af funktionelle lidelser fra før vores tidsregning, og de findes i alle kulturer.  

De fleste mennesker oplever at have funktionelle symptomer, som går over af sig selv igen. Andre oplever daglige symptomer, som ikke påvirker funktionsniveauet, mens en mindre gruppe oplever at være svært påvirket af en funktionel lidelse.

Undersøgelser tyder på, at ca. 6 % af befolkningen har en funktionel lidelse, der påvirker erhvervsevnen eller livskvaliteten. Det svarer til ca. 300.000 personer i Danmark. 

Ja. Den bedst dokumenterede behandling er på nuværende tidspunkt gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi. Nogle har gavn af medicin. Desuden afprøves andre behandlingsmetoder, fx mindfulness, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og forskellige former for medicin. Nogle kan helbredes, og de fleste kan hjælpes til at få en bedre livskvalitet.  

Nej. Funktionelle Lidelser er en samlebetegnelse for sygdomme, der har mange ting til fælles.

Mennesker med funktionelle lidelser har symptomer fra forskellige organsystemer, og mange er i deres udredningsforløb blevet henvist til forskellige lægefaglige specialer. Mange specialer har på den baggrund udviklet diagnostiske kriterier for de funktionelle somatiske syndromer, som tilhører deres speciale. Det er det, som vi samlet kalder "funktionelle lidelser". Funktionelle Lidelser kan diagnosticeres efter de diagnostiske kriterier, der er beskrevet på hjemmesiden. Der findes således ikke nogen liste over, hvilke funktionelle somatiske syndromer der kan diagnosticeres og behandles som funktionelle lidelser. På Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, samarbejder vi med mange forskellige lægelige specialer. Sammen kan vi forhåbentlig øge vores viden om funktionelle lidelser og de forskellige funktionelle somatiske syndromer.  

Ja. På et dansk universitetshospital er det et krav, at undersøgelsesmetoder og behandlinger skal være dokumenteret, før de tages i klinisk anvendelse. Du kan finde godt 300 videnskabelige artikler, der er udgået fra Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. De videnskabelige artikler er publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter og har derfor været igennem en uafhængig og streng videnskabelig kontrol. Artiklerne er fuldt ud offentligt tilgængelige. Disse artikler bygger på og henviser til den omfattende internationale forskning, som findes på området.

Samtidig arbejder vi for at øge vores viden og udvikle nye former for behandling. Mange patienter, som henvises til behandling for en funktionel lidelse, vil blive tilbudt at deltage i et eller flere forskningsprojekter, hvor vi undersøger, om en ny behandling har effekt. Det er altid frivilligt, om man ønsker at deltage i et forskningsprojekt. 

Funktionelle Lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er fysiske eller psykiske. Adskillelsen af kroppen, psyken og det omgivende samfund går mange hundrede år tilbage, og vi kan også se det i opbygningen af vores sundhedsvæsen, hvor vi har somatikken, der tager sig af fysiske sygdomme, og psykiatrien, der tager sig af psykiske sygdomme. 

I forskningen i de funktionelle lidelser forsøger man at nedbryde denne meget skarpe opdeling, og man betragter mennesker på en mere helhedsorienteret måde, hvor både fysiske, psykiske, sociale, miljømæssige, kulturelle og andre faktorer bliver taget alvorligt. Forskningen og erfaringen har vist, at det er den tilgang, der hjælper mennesker, som får en funktionel lidelse. 

Fra andre læger, Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber møder vi stor opbakning og interesse, og de patienter, som har været i behandling på Funktionelle Lidelser, er overvejende glade for behandlingen. Men det er fortsat et relativt nyt forskningsområde, og der eksisterer myter, som overvejende er baseret på fordomme og manglende viden, og en del af kritikken gentager netop de fordomme, som forskningen har vist, at der ikke er hold i. Nogle kritikere påstår endda, at funktionelle lidelser ikke eksisterer, men vores erfaring er, at en person, som er blevet syg af en funktionel lidelse, ikke bliver rask af at få at vide, at sygdommen slet ikke eksisterer.

Men når man bevæger sig ud på et nyt forskningsområde, der gør op med nogle meget gamle forestillinger og traditioner, så kan det føre til utryghed hos nogen. Og hos enkelte kan det vække en vrede, som især bliver delt på de sociale medier. Vi forsøger, så godt som vi kan, at besvare alle spørgsmål og indgår også gerne i dialoger og diskussioner, for når man begynder at betragte eksisterende sygdomme på nye måder, så skal man også kunne forklare og forsvare det.

I nogle tilfælde bliver den bio-psyko-sociale tilgang misforstået på den måde, at hvis man ikke betragter en sygdom som værende 100 % fysisk, så må det være fordi, man forsøger et ”konvertere” den til en 100 % psykisk sygdom. Dette er en misforståelse, der ofte fremføres af personer, som af forskellige årsager argumenterer for, at der ikke bør forskes i funktionelle lidelser.

Den vedholdende kritik er et internationalt fænomen, som i udlandet er blevet kaldt ”patientaktivisme”, og som er meget stærkt i fx USA, England og Norge. I disse lande er der eksempler på læger og forskere, som har modtaget dødstrusler, hvis de arbejder med eller udtaler sig positivt om behandlingsmetoder som fx kognitiv terapi og gradueret genoptræning. Modstanden udspringer af den stigmatisering, som patienter med funktionelle lidelser desværre i nogle sammenhænge bliver udsat for. Nogle patientaktivister kæmper imod det, de kalder ”psykiatrisering”, og kæmper for, at der udelukkende forskes i ”biomedicinske” årsagsforklaringer til deres sygdomme. I denne kamp ligger der en stor diskrimination af psykisk sygdom, og kampen er i nogle lande så aggressiv, at fagfolk og forskere bliver afskrækket og fravælger at beskæftige sig med denne sygdomsgruppe. Det går ud over den store gruppe af patienter med funktionelle lidelser, som gerne vil i relevant behandling. Problemet er i Danmark heldigvis ikke helt så voldsomt som i nogle af vores nabolande.  

De patienter, der har været i behandling på Funktionelle Lidelser, er overvejende glade for behandlingen, og en gruppe tidligere patienter har dannet en patientforening, som vil arbejde for bedre forhold for mennesker med funktionelle lidelser.

Du kan møde patientforeningen for funktionelle lidelser på facebook og læse mere om deres aktiviteter her: www.pffl.dk.

Ja, vi har et bredt og meget frugtbart internationalt samarbejde, og vi anvender netop metoder, som også anvendes i andre lande. Vi samarbejder udelukkende med læger og afdelinger, som er en del af det etablerede og kontrollerede sundhedsvæsen i de pågældende lande.

Vi deltager i internationale forskningsprojekter og underviser læger i andre lande i behandling af funktionelle lidelser. Klinikken besøges af udenlandske kollegaer fra velansete universiteter og hospitaler, der gerne vil lære om de metoder, vi anvender. Og vi tager på studieture til andre hospitaler og universiteter for at lære, hvordan de gør andre steder.

På Funktionelle Lidelser følger vi selvfølgelig med i den forskning, der foregår rundt omkring i verden, og da vi helt grundlæggende ønsker at give vores patienter den bedst mulige behandling, vil vi naturligvis meget hurtigt tage nye dokumenterede metoder i brug.

Der findes imidlertid forskellige blodprøver og medicinske behandlinger på uafhængige privatklinikker. Det karakteristiske for disse privatklinikker er, at de ikke er en integreret del af de pågældende landes etablerede sundhedsvæsen, at de benytter sig af udokumenterede behandlingsmetoder, som i nogle tilfælde kan være særdeles dyre for patienterne, og at de ikke udfører kontrolleret forskning. Der er derfor ikke nogen ordentlig videnskabelig dokumentation for, at disse eksperimentelle behandlinger har effekt. Til gengæld kan de ofte fremvise nærmest mirakuløse patienthistorier, som fungerer godt i presse, og som overbeviser nogle patienter om, at de skal bruge deres penge på behandlinger, som ikke hverken kontrolleres eller efterprøves videnskabeligt.