Hyppige spørgsmål og svar

En funktionel lidelse er en samlebetegnelse for en gruppe af sygdomme, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt.  

En funktionel lidelse er ikke i sig selv en diagnose men derimod en samlebetegnelse, der dækker over en gruppe af sygdomme, som har en lang række symptomer til fælles. Bodily distress syndrome er en forskningsdiagnose, der hører ind under funktionelle lidelser. Helbredsangst er også en diagnose, der hører under denne gruppe af sygdomme.

Man kan ud fra symptombilledet, lægeundersøgelser og sygehistorien stille diagnosen. Patienter med funktionelle lidelser har ofte været igennem mange undersøgelser for at udelukke andre sygdomme, og patienterne kan på deres vej gennem sundhedssystemet få flere forskellige diagnoser. I en del tilfælde er de mange diagnoser udtryk for den samme grundlæggende lidelse.   

Nej. Funktionelle lidelser har altid eksisteret. Man kan finde beskrivelser af funktionelle lidelser fra før vores tidsregning, og de findes i alle kulturer.  

De fleste mennesker oplever at have funktionelle symptomer, som går over af sig selv igen. Andre oplever daglige symptomer, som ikke påvirker funktionsniveauet, mens en mindre gruppe oplever at være svært påvirket af en funktionel lidelse.

Undersøgelser tyder på, at ca. 6 % af befolkningen har en funktionel lidelse, der påvirker erhvervsevnen eller livskvaliteten. Det svarer til ca. 300.000 personer i Danmark. 

Ja. Den bedst dokumenterede behandling er på nuværende tidspunkt gradueret genoptræning og kognitiv adfærdsterapi. Nogle har gavn af medicin. Desuden afprøves andre behandlingsmetoder, fx mindfulness, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og forskellige former for medicin. Nogle kan helbredes, og de fleste kan hjælpes til at få en bedre livskvalitet.  

Nej. Funktionelle Lidelser er en samlebetegnelse for sygdomme, der har mange ting til fælles.

Mennesker med funktionelle lidelser har symptomer fra forskellige organsystemer, og mange er i deres udredningsforløb blevet henvist til forskellige lægefaglige specialer. Mange specialer har på den baggrund udviklet diagnostiske kriterier for de funktionelle somatiske syndromer, som tilhører deres speciale. Det er det, som vi samlet kalder "funktionelle lidelser". Funktionelle Lidelser kan diagnosticeres efter de diagnostiske kriterier, der er beskrevet på hjemmesiden. Der findes således ikke nogen liste over, hvilke funktionelle somatiske syndromer der kan diagnosticeres og behandles som funktionelle lidelser. På Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital, samarbejder vi med mange forskellige lægelige specialer. Sammen kan vi forhåbentlig øge vores viden om funktionelle lidelser og de forskellige funktionelle somatiske syndromer.  

Ja. På et dansk universitetshospital er det et krav, at undersøgelsesmetoder og behandlinger skal være dokumenteret, før de tages i klinisk anvendelse. Du kan finde over 400 videnskabelige artikler, der er udgået fra Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital. De videnskabelige artikler er publiceret i internationale videnskabelige tidsskrifter og har derfor været igennem en uafhængig og streng videnskabelig kontrol. Artiklerne er fuldt ud offentligt tilgængelige. Disse artikler bygger på og henviser til den omfattende internationale forskning, som findes på området.

Samtidig arbejder vi for at øge vores viden og udvikle nye former for behandling. Mange patienter, som henvises til behandling for en funktionel lidelse, vil blive tilbudt at deltage i et eller flere forskningsprojekter, hvor vi undersøger, om en ny behandling har effekt. Det er altid frivilligt, om man ønsker at deltage i et forskningsprojekt. 

Funktionelle Lidelser udfordrer vores klassiske tænkning om, at sygdomme enten er fysiske eller psykiske. Adskillelsen af kroppen, psyken og det omgivende samfund går mange hundrede år tilbage, og vi kan også se det i opbygningen af vores sundhedsvæsen, hvor vi har somatikken, der tager sig af fysiske sygdomme, og psykiatrien, der tager sig af psykiske sygdomme. 

I forskningen i de funktionelle lidelser forsøger man at nedbryde denne meget skarpe opdeling, og man betragter mennesker på en mere helhedsorienteret måde, hvor både fysiske, psykiske, sociale, miljømæssige, kulturelle og andre faktorer bliver taget alvorligt. Forskningen og erfaringen har vist, at det er den tilgang, der hjælper mennesker, som får en funktionel lidelse. 

Vi møder stor opbakning og interesse fra andre læger, Lægeforeningen og de lægevidenskabelige selskaber, og de patienter, som har været i behandling på Funktionelle Lidelser, er overvejende glade for behandlingen. Men der eksisterer også forskellige opfattelser af funktionelle lidelser og af, hvordan de bedst forstås og behandles. Noget af kritikken retter sig imod selve sygdomsståelsen og mod de behandlingsmetoder, der anvendes.

Når et forsknings- og behandlingsområde udfordrer eksisterende sygdomsforståelser, kan det give anledning til faglig uenighed og debat. På området for funktionelle lidelser er debatten til tider meget skarp, ikke mindst på sociale medier. Vi forsøger, så godt vi kan, at besvare alle spørgsmål og indgår gerne i dialoger og diskussioner, for når man begynder at betragte eksisterende sygdomme på nye måder, så skal man også kunne forklare og forsvare det.

Som patient kan man møde meget forskellige og til tider meget kategoriske oplysninger om funktionelle lidelser og behandling. Nogle patienter oplever også voldsomme reaktioner på sociale medier, hvis de fortæller om deres sygdom eller positive erfaringer med behandling. Vi ved desuden, at oplysninger på sociale medier og i den offentlige debat kan få nogle patienter til at blive usikre på eller helt fravælge behandling. Derfor opfordrer vi til, at man forholder sig kritisk til oplysninger om sygdom og behandling og taler med sin behandler, hvis man bliver i tvivl.

En del af uenigheden handler om den bio-psyko-sociale tilgang. Den bliver nogle gange forstået sådan, at hvis en sygdom ikke betragtes som 100 % fysisk, må den i stedet betragtes som en 100 % psykisk sygdom. Det er ikke vores tilgang. Vi mener, at både biologiske, psykiske og sociale faktorer kan have betydning, uden at det gør sygdommen mindre reel.

Kritikken og debatten om funktionelle lidelser findes også internationalt. Langt hovedparten foregår som en legitim faglig og offentlig debat, og kritik og spørgsmål fra patienter, pårørende og andre er velkomne. Internationalt har debatten dog i enkelte tilfælde udviklet sig til personlige angreb, chikane og trusler mod læger og forskere, der arbejder med eller udtaler sig om området. Det tager vi afstand fra, ligesom vi tager afstand fra stigmatisering af patienter.

Vi ved, at der er forskellige syn på funktionelle lidelser, og vi hilser saglig kritik og debat om både forskning og behandling velkommen. Vores mål er at blive klogere på sygdommene og tilbyde behandling, der kan hjælpe mennesker, som er hårdt ramt af deres symptomer.

En gruppe tidligere patienter har dannet Patientforeningen for Funktionelle Lidelser, som arbejder for bedre forhold for mennesker med funktionelle lidelser.

Du kan møde Patientforeningen for Funktionelle Lidelser på Facebook og læse mere om deres aktiviteter på www.pffl.dk.

Ja, vi har et bredt og meget frugtbart internationalt samarbejde, og vi anvender netop metoder, som også anvendes i andre lande. Vi samarbejder udelukkende med læger og afdelinger, som er en del af det etablerede og kontrollerede sundhedsvæsen i de pågældende lande.

Vi deltager i internationale forskningsprojekter og underviser læger i andre lande i behandling af funktionelle lidelser. Klinikken besøges af udenlandske kollegaer fra velansete universiteter og hospitaler, der gerne vil lære om de metoder, vi anvender. Og vi tager på studieture til andre hospitaler og universiteter for at lære, hvordan de gør andre steder.

På Funktionelle Lidelser følger vi selvfølgelig med i den forskning, der foregår rundt omkring i verden, og da vi helt grundlæggende ønsker at give vores patienter den bedst mulige behandling, vil vi naturligvis meget hurtigt tage nye dokumenterede metoder i brug.

Der findes imidlertid forskellige blodprøver og medicinske behandlinger på uafhængige privatklinikker. Det karakteristiske for disse privatklinikker er, at de ikke er en integreret del af de pågældende landes etablerede sundhedsvæsen, at de benytter sig af udokumenterede behandlingsmetoder, som i nogle tilfælde kan være særdeles dyre for patienterne, og at de ikke udfører kontrolleret forskning. Der er derfor ikke nogen ordentlig videnskabelig dokumentation for, at disse eksperimentelle behandlinger har effekt. Til gengæld kan de ofte fremvise nærmest mirakuløse patienthistorier, som fungerer godt i presse, og som overbeviser nogle patienter om, at de skal bruge deres penge på behandlinger, som ikke hverken kontrolleres eller efterprøves videnskabeligt.