Funktionelle anfald går under mange andre navne. De kaldes blandt andet psykogene non-epileptiske anfald (PNES), non-epileptiske anfald, dissociative krampeanfald, stressrelaterede anfald, uspecificerede krampeanfald og meget andet. Fælles for disse navne er, at de bliver givet til anfald, der ligner epileptiske anfald, men ikke er det.
Ved epilepsi er der unormal elektrisk aktivitet i hjernen. Det er der ikke ved et funktionelt anfald. Funktionelle anfald er heller ikke udløst af andre medicinske sygdomme. Funktionelle anfald beskrives ofte som det, man kalder en dissociationsproces.
Dissociation er en form for afbrydelse eller manglende sammenhæng i bevidstheden. Normalt arbejder vores sanser, vilje, bevidsthed og hukommelse sammen, men ved dissociation afbrydes samarbejdet midlertidigt. Det gør, at følelser, tanker og krop opleves som skilt fra hinanden. De fleste kender til dissociation i mild form. Det sker fx, når vi læser i en bog og derfor ikke hører, at nogen kalder på os. Mild dissociation er også, når vi cykler eller kører i bil på automatpilot og ikke kan huske turen, som vi lige har tilbagelagt. Vores krop handler, som den skal, men bevidstheden eller opmærksomheden er et andet sted. Bliver dissociation mere alvorlig, kan den opleves som en trancelignende tilstand. Man kan måske høre en lille smule men ikke svare på spørgsmål fra omverdenen. Dissociation sker automatisk, uden at man selv styrer det. Det kan ske for os alle, og det betyder ikke, at man er ved at blive skør.
Hos personer med funktionelle anfald/PNES er dissociation blevet et problem, fordi det sker igen og igen. Dissociation er blevet en automatisk reaktion, der udløses hurtigt og uden for bevidstheden. Lidt ligesom en refleks. Det kan være en meget skræmmende oplevelse, fordi følelser, tanker og krop føles skilt fra hinanden.
Man ved endnu ikke meget om, hvorfor dissociation kan blive et problem for nogle mennesker.
Nogle forskere mener, at personer med funktionelle anfald oplever midlertidige forstyrrelser i deres nervesystem. Det betyder ikke, at der er en skade eller en sygdom i nervesystemet. Det betyder i stedet, at man har en større tendens til at dissociere. Det kan også gøre, at man har en tendens til at opleve alvorlig dissociation (en slags trancelignende tilstand).