Funktionelle anfald

Henvisning af voksne (18+) med funktionelle anfald (PNES).

Definition af PNES (psykogene nonepileptiske anfald)

  • Anfald, der kan ligne epileptiske anfald, men som ikke er forårsaget af abnorm elektrisk aktivitet i hjernen
  • Anfaldene kan have følgende former:
    • Krampelignende rystelser, stivhed i kroppen og trækninger i fx arme og ben.
    • Besvimelser, hvor det sortner for øjnene, og man mister bevidstheden.
    • Svimmelhed, synsforstyrrelser, uvirkelighedsfornemmelse og hovedpine.
    • At man bliver stille, fjern og er svær at komme i kontakt med.
    • Ryk i arme, ben og hoved.
    • Bevidsthedstab eller en følelse af, at man er ude af stand til at komme i kontakt med omverdenen.
    • Symptomerne skyldes ikke anden neurologisk eller somatisk sygdom.

Hvem kan henvises?

  • Patienter som opfylder ovennævnte kriterier.
  • Sygdommen skal have været til stede i mindst 6 måneder, og der skal i gennemsnit være mindst 1 anfald om måneden.
  • Patienten skal have gennemgået neurologisk, kardiologisk og evt: anden relevant udredning, således at epilepsi, anden neurologisk eller somatisk lidelse er udelukket som årsag til anfaldene. Der skal som minimum være foretaget neurologisk undersøgelse, EKG, epilepsiblodprøver, MR-skanning af cerebrum, standard-EEG samt video-EEG med optagelser under anfald; alternativt tydelige anfaldskarakteristika, som gør det muligt at afgøre om anfaldene er funktionelle uden brug af video-EEG.
  • Den funktionelle komponent i lidelsen kan adskilles fra en evt. anden veldefineret kronisk somatisk sygdom, fx KOL, diabetes.
  • Der må ikke være en betydende sprogbarriere.

Hvad udelukker henvisning?

  • Epilepsi eller anden komorbid neurologisk/somatisk lidelse, hvor det er svært at adskille den funktionelle komponent.
  • En akut behandlingskrævende psykiatrisk lidelse, svær personlighedsforstyrrelse, autismespektrumlidelse eller selvmordsrisiko.
  • Aktuel eller tidligere diagnosticeret psykose, bipolar affektiv sindslidelse eller depression med psykotiske symptomer.
  • Misbrug eller afhængighed af alkohol, stoffer og (ikke lægeordineret) medicin.
  • Igangværende udredning eller behandling for samme problemstilling andetsteds. Patienten skal være somatisk færdigudredt på henvisningstidspunktet.
  • Graviditet.
  • Tidligere behandlingsforløb ved Funktionelle Lidelser.
  • Der må ikke være en betydende sprogbarriere.

Såfremt patienten er i antiepileptisk medicinering, skal denne udtrappes, medmindre medicinen tages på anden relevant indikation end epilepsi. Aftrapning skal ske i neurologisk regi før opstart af videre udrednings- og behandlingsforløb på Funktionelle Lidelser. I disse tilfælde udfærdiges en fælles koordineringsplan for patientforløbet af den ansvarlige læge i neurologisk regi og den fremtidige behandler på Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital.

Hvem kan henvise?

Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. 

Nødvendige henvisningsoplysninger

  • Symptomerne skal beskrives således, at det fremgår, at patienten opfylder kriterierne for psykogene nonepileptiske anfald.

  • Det skal fremgå, at patienten er udredt jævnfør ovenstående.

Yderligere information

Efter skriftligt samtykke fra patienten indhentes egen læges journal og undersøgelsesresultater fra de sidste 2 år.

Patienten indkaldes til en udredningssamtale. Undersøgelsen varer 3-4 timer og omfatter blandt andet et neuropsykiatrisk diagnostisk interview (SCAN). Hvis patienten tilhører afdelingens målgruppe tilbydes behandling med psykoterapi.

Henvisning

Sygehusklassifikationskode: 66.20.39.9

Edifact nr.: 5790001987428

Funktionelle Lidelser
Aarhus Universitetshospital
Indgang A, plan 9, A903
Palle Juul-Jensens Boulevard 11
8200 Aarhus N

Tlf.: 7846 4310
Fax: 7846 4340

Sikker mail
funktionellelidelser@auh.rm.dk